Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Når Wayans-brødrene laver film, ved man efterhånden hvad man skal forvente - lavpandet humor der laver grin med andre film. “Scary Movie” filmene er vel fortsat deres største succes, og de har kørt i samme rille lige siden. Nu er Marlon Wayans gået solo med “Fifty Shades Of Black”. Alene udfra titlen bør man vide, hvad man skal forvente. Humoren er den samme, og det er “Fifty Shades Of Grey” der står for tur.
Plottet er som forventet. Sød, kikset pige får job hos rigmand og bliver forelsket - men han er mere til s&m. Alt står for skud lige fra starten af. Racistiske jokes, vittigheder om fedme og naturligvis masser af sex vælter ned over sit publikum, hurtigere end man kan nå at tænke over det. Og det er vel filmens lyspunkt - man får aldrig et pusterum til at reflektere over indholdet. For indholdet er elendigt. At plottet er ligegyldigt, karaktererne utroværdige og moralen ikke-eksisterende kan man ikke klandre en film som denne for. Det eneste den prøver på, er, at få sit publikum til at grine. Der findes helt sikkert en masse mennesker med røvdårlig smag derude, der nok griner hele vejen igennem filmen - vi andre tager os bare til hovedet allerede fra starten af. Humoren er nemlig uoriginal, ideforladt, klichefyldt og gabende kedelig. Når humoren i en komedie, der ikke indeholder andet end vittigheder, fejler, så ender hvert et sekund ganske smertefuldt. Så hav panodilerne klar, folkens.
Marlon Wayans udgør den eneste skuespiller i filmen med komisk timing. Han leverer så godt han kan, men materialet kan ikke følge med. Så er han vist også rost mere end fortjent. Der var engang, at Marlon Wayans viste skyggen af et talent, men han vil åbenbart hellere lave pis og papir, så i dag er han blevet et symbol på roden til alt ondt. Præcis ligesom i originalen “Fifty Shades Of Grey” er den kvindelige hovedrolle filmens allersvageste led. Kali Hawk mangler humor, talent, troværdighed og charme. Hvis jeg aldrig ser hende i en film igen, har jeg allerede nu set for meget til hende.
Hvis du vil have et godt grin, så se “Fifty Shades Of Grey”. Den er i det mindste ufrivillig morsom. Spoof-film som disse plejer som det mindste at have et par guldkorn mellem alt lortet, men “Fifty Shades Of Black” er helt unik - den kunne ikke mønstre så meget som et svagt smil på mine læber i løbet af de 90 minutter. Med lidt held bliver denne film dødsstødet til Wayans’ spoof-film. Med lidt mere held er det slutningen på hans karriere. Lad os alle krydse fingre.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.
