James Wong, der instruerede første omgang, er tilbage i instruktørstolen til tredje runde i Final Destination-franchisen og fyldt til bristepunktet med nye, sjove måder at slå folk ihjel på. Alle forsøg på at opbygge stemning eller uhygge er som i film nummer to fuldstændig tilsidesat til fordel for fart, tempo og fantasifulde blodsydgydelser – og det behøver ikke nødvendigvis være en negativ ting.
Historien er mere eller mindre den samme som i den første film. En uskyldig teenager (Mary Elizabeth Winstead) får et syn om en forestående ulykke – ikke ombord på et fly, men denne gang ganske passende på en rutschebane – og det lykkedes hende at redde en håndfuld andre teenagere, der ellers ville være omkommet i ulykken, der ganske rigtigt udfolder sig som blodig virkelighed. Som vi ved fra de andre film og som vore hovedpersoner lynhurtigt indser, så er døden bare ikke tilfreds med at blive snydt fra sine planlagte ofre og de overlevende begynder at dø i mystiske, omstændige ulykker.
Som i 2eren er det ikke historien eller karaktererne det handler om. De mange fantasifulde og vældig blodige dødsfald er filmens force og omdrejningspunkt. Således er det ligegyldigt at hovedpersonerne er hule, overspillede stereotyper – to topløse poptøser tager teten med noget af det mest forfærdelige skuespil set i en moderne Hollywoodfilm – og at filmen ikke er plotmæssigt spændende i traditionel forstand. Spændingen ligger nemlig mere i hvordan næste dødsfald udfolder sig – og det er i mine øjne nok. For i modsætning til det oplagte sammenligningspunkt, i form af de skrækkelige ”Saw”-film, så gør ”Final Destination 3” sig ingen illusioner om at være hverken uhyggelig, nyskabende eller noget andet den ikke er. Den drukner heller ikke i rædsom klipning, dårlig musik, overstiliseret kameraarbejde eller nogle af de andre ting der oversvømmede ”Saw”s grundlag af gode ideer. Filmsproget er her til tider en smule opfindsomt, men for det meste uden overraskelser eller fjollet overflod og det gør den let og underholdende at se. Største fejl ligger i en noget usmagelig reference til 11. september 2001.
Dødsfaldene, i hvilke der benyttes imponerende metoder som for eksempel sømpistol, solarium og lastbilmotor til baghovede, er blodige, opfindsomme og til tider overraskende og kunne man lide i sær 2eren, så er der i mine øjne ingen vej udenom ”Final Destination 3”, der faktisk er bedre end sin forgænger. Ideen med ikke at have nogen bussemand eller sindssyg morder er stadig fed og fantasien er ikke forsvundet fra denne franchise, der efterhånden er drejet fra blodig gyser til decideret splatterfilm. Og splatterfilm kan man jo altid bruge flere af.
Bonusmaterialet består dels af et udmærket kommentarspor, men vigtigere af den nytænkende ”Choose-Their-Fate” feature, i hvilken man selv bestemmer hvad der skal ske i filmen. Det er en god ide, der ikke rigtig er set før og fungerer mest som de gamle ”du-bestemmer-handlingen”-lommebøger. Naturligvis får man ikke så mange muligheder som man kunne tænke sig, men som koncept fungerer det fint og det giver da filmen en smule længere levetid. Bonusmaterialet lever, denne smarte funktion til trods, ikke op til de 2DVD-versioner der er udgivet i udlandet og som sådan må det siges at være en smule skuffende.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
SF/Fox.