Skriv en kommentar
Allerede de første fem minutter i “Final Score” viser, at der er et eller andet ravruskende galt. Startteksterne smider en masse eksponering i hovederne på os - eksponering som vi hurtigt lærer er ret ligegyldigt for filmen. Herefter kommer en spontan torturscene leveret fuldstændig uden finesse for spænding. Dernæst præsenteres vi for vores hovedperson, der med manipulerende emotionel musik skal vise, at han er følelsesmæssigt ramt af et eller andet. Det er dog svært for et publikum at føle noget for en karakter, som vi endnu ikke har lært at kende, og for en baggrund som vi endnu ikke kender til. Krydsklipningen mellem disse tre vidt forskellige indholdsmæssige og stilmæssige scener sætter langsomt plottet i gang, der faktisk først bliver præsenteret 15 minutter inde i filmen. Ja, der er noget ravruskende galt, og mentalt sunde mennesker, vil nok slukke lynhurtigt for en usammenhængende og røvsyg start som denne. Bliver man derimod hængende sker der dog noget uventet - filmen udvikler sig til et traditionel men nogenlunde velfungerende rip-off af et rip-off. “Final Score” minder nemlig meget om Van Dammes “Sudden Death”, der minder meget om Bruce Willis’ “Die Hard”. Originalt er det ikke, og man går ikke fra filmen med en berigende oplevelse i tankerne. Har du mod på hjernedød action og spænding, der momentvis underholder og fungerer, er “Final Score” dog ikke det værste bud.
Dave Bautista kan næppe kaldes nutidens Willis eller Van Damme, men den forhenværende wrestler og nu Hollywood-stjerne fra film som “Guardians of the Galaxy” har dog bevist, at han mestrer en unik form for komisk timing. Det skider instruktøren Scott Mann dog højt og flot på, for den bliver slet ikke udnyttet i “Final Score”. Derimod er hans karakter en melankolsk actionhelt, der både med knytnæveslag og våben kan kæmpe sig ud af enhver situation. Pierce Brosnan har faktisk også en af de der roller, man ud fra coveret at skulle bedømme, skulle tro var noget større. Han er dog et navn, der vil tiltrække et publikum, på trods af at han sover sig igennem rollen, men han kostede nok størstedelen af filmens budget alligevel.
Fra “Die Hard” til “Sudden Death” var der et kvalitetsmæssigt dyk, og det samme dyk tages fra “Sudden Death” til “Final Score”. Bautista og Brosnan kan ikke redde filmen, der ville have været noget stærkere uden en forvirrende og ligegyldig opbygning. Manuskriptet er rodet, men det er hovedsageligt instruktørens skyld, at filmen er svær at anbefale. Det skyldes at historien egentlig er ligegyldig, og de fleste alligevel blot ser filmen for at slå hjernen fra og blive underholdt. Denne underholdning mestrer Mann ikke særligt tilfredsstillende før, de fleste allerede er stået af. Selv da bliver filmen ikke løftet tilstrækkeligt, og der er på intet tidspunkt nogle overraskelser undervejs og ej heller en eneste original tanke tænkt.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Mis. Label.
