Find Dory finder sted et år efter at Nemo blev genforenet med sin far, til trods for at det er mere end ti år siden at vi blev introduceret til Nemo, Dory og Marlin.
Denne gang er det Dory der er blevet væk, men det ved hun ikke, for hun lider af korttidshukommelse tab. Men Dory får indimellem korte flashbacks som minder hende om at hun havde en familie og dem vil hun nu finde. Sammen med Nemo og Marlin, begår Dory sig ud på et nyt eventyr gennem det store blå hav.
Men planen om at finde Dorys mor og far er ikke lige så nemt som den altid optimistiske Dory havde regnet med. Missionen bringer Dory og Co. hele vejen til Californiens Marine Life Institute, hvor hun bl.a. møder blæksprutten Hank, en nærsynede hvalhaj Hope og hvidhvalen, der selv mener, at hans ekkolokalisering er i stykker.
Hvis man allerede har set Find Nemo (2003), så ved man at Dory taler meget. Altså rigtig meget! Hvilket var et sjovt sidekick i Find Nemo, men som tager overhånd i Find Dory, hvor Dorys taleevner er på grænsen til det irriterende. Derimod er det hjertesmeltende at se Dory som lillebitte sammen med sine forældre og det er netop disse scener, som gør at man lærer Dory bedre kende, hvilket er filmens styrke.
Der er ikke en finger at sætte på den visuelle del, som er lige så smuk som sidst vi besøgte det store ocean. Men man bliver ikke fortryllet på samme måde som sidst, da universet mere eller mindre er uforandret og derfor ikke kommer med de store overraskelser.
Find Dory er en morsom og charmerende film, som vil kunne underholde store som små. Dog når filmen ikke helt op på samme niveau som Find Nemo, men gensynet med havets univers er glædeligt.