Forfatteren Paul Schrader har stået bag nogle af de absolutte største filmklassiker. Hvem kan ikke huske ”Taxi Driver” og ”Raging Bull” med den skønne Robert De Niro i hovedrollen? Nu vender han tilbage med endnu et drama om en mands frustrationer over Gud og had for menneskehedens griskhed.
Tro flytter bjerge
I en lille kirke har præsten, Toller ( Ethan Hawke) dybe ar på sjælen. En påtrængende sygdom er begyndt at svække ham, og han er fysisk og psykisk meget svag. Da den unge Mary ( Amanda Seyfried) dermed kommer og beder om hjælp til sin mand, begynder Tollers for alvor at få perspektiv på verden og dens forandringer. Det bliver derfor en fortvivlelse overfor Gud og resten af menneskeheden.
Fantastiske Hawke
Selvom filmen muligvis er den nyeste i rækken for Schrader, så er det Ethan Hawke, som stjæler billedet. Han leverer måske hans livs præstation. Deriblandt får han også ganske fint sammenspil med Amanda Seyfried, som man muligvis ikke kender fra hendes dramatiske præstationer. Og så må vi også fremhæve Cedric The Entertainer, der storspiller som præsten, der desperat prøver at få Toller tilbage på sporet. En af filmens mindeværdige scener, er en samtale med netop Toller og Jeffers, hvor spørgsmålet om, hvem der lever i den rigtige vende for alvor bliver taget op. Det er bestemt også den scene, hvor Hawke fortjener en oscarnominering.
Den evige kamp imellem tro og natur
Filmen tager atter debatten op omkring religion og videnskab. Men dette forekommer på en anden måde end vi kender den. Toller er på kanten af verden selv. Hans søn blev dræbt i Irak og hans kone forlod ham derefter. Nu sidder han med selvynk skyllet ned med whisky, selvom han har fået konstateret kræft. Efter samtalen med Marys mand beslutter han sig af hæve sig på dem, som er med til at ødelægge Guds værk. Eller gør han? Filmen vil mange ting på én gang, og derfor kan det være svært at skelne Tollers karakter, og hvad han i bund og grund kommer til at stå for.
”First Reformed” er en tematisk og filmisk stillet film fra Paul Schrader. Ethan Hawke leverer en kræftpræstation og bærer hele filmen på sine skuldre. Historien kan ses som et opkald til os alle, om at menneskeheden bliver nød til at gøre noget, hvis vores fine jord fortsat skal bestå. Men Schrader tager den et skridt længere, og prøver også at lave en kunstfilm, hvilket kan bliver lidt for meget i længden.