Instruktørparret Greg Swinson og Ryan Thiessen har skabt et dilettantisk makværk af en film så gudsjammerlig dårlig, at intet – absolut intet – kan fremhæves som værende af positiv karakter. Intet fungerer – intet hænger sammen – og skuespil, plot, instruktion og filmens tekniske detaljer er så problematisk ringe, at man undrer sig over, at filmen har fundet en distributør!
Plottet, hvis struktur er usammenhængende, er så ubegribeligt sølle, at man fra start af mister interessen. Fem teenagetøser er på vej hjem fra en highschool-fodboldkamp, da de farer vild på mørke og dystre veje. De holder ind til siden, hvor de spørger om vej, da de ved et uheld kommer til at køre ind i en bil, der får smadret sin ene forlygte – nu er spillet sat i gang!
Pigerne vælger at tage benene på nakken og flygte fra uheldet, hvilket hurtigt viser sig at være en fejl. En fejl, de så bitterligt kommer til at fortryde. For på de mørke veje opdager de pludselig, at en bil med blot én forlygte forfølger dem. Panikken breder sig som en løbeild blandt de unger piger, da de begiver sig ind i et mennesketomt område, der af lokalbefolkningen bliver kaldt for “The Eyes”.
Jeg kan – uden at røbe for meget – afsløre, at føreren af den enlygtede bil er indbegrebet af et psykopatisk individ, der ikke blot har udset sig pigerne som ofre, men som også kører rundt med sin døde familie i bagagerummet.
Filmen er optaget med et håndholdt digitalkamera, der forlener billedsiden med en grynet og grumset aura, der på ingen måde virker befordrende for filmens tiltænkte realisme. Dette er allerede perfektioneret i den banebrydende “The Blair Witch Project”, hvor det håndholdte kamera netop illuderede en realisme, som man blev indfanget af. I “Five Across the Eyes” forstærker brugen af det håndholdte kamera (sammen med de ufatteligt ringe skuespilpræstationer) blot filmens position som noget af det ringeste indenfor sin genre.
Man skal vide, at man tvangsindlægger sig selv til 95 minutter i det absolutte filmhelvede, hvis man vælger at begive sig på highway-eventyr med de fem tøser i “Five Across the Eyes” – 95 minutter, man ALDRIG får igen! Så styr uden om denne amatøragtige undskyldning for genren, der aldrig burde have fundet vej til distribution!
Filmen er venligst stillet til rådighed af: PAN Vision.