Man må endnu engang tage hatten af for, hvor dygtig Denzel Washington er!
Hvor mange løgne kan man fortælle i et liv?
På overfalden ligner Flight en film om et flystyrt og det retslige efterspil. Men det kun et afsæt for den virkelige handling – pilotens personlige historie. Flight er en film om afhængighed, misbrug og de løgne, der følger med dette liv.
Whip Whitaker er pilot og lever det vilde liv med stoffer, sprut og sex med stewardessen Trina. Flyveturen d. 14. oktober skulle have været ”easy as pie” - i luften ca. 40 minutter og så hjem til en fridag. Sådan går det bare overhoved ikke!
I flyet tager Whip som sædvanligvis en drink og en lur, mens andenpiloten Evans, og autopiloten, klarer resten. Pludselig lyder en metallisk lyd og de mister kontrollen over flyet og der opstår panik hos både passagerer og personale, men Whip bevare roen og præsterer det umulige: Han vender flyet på hovedet, genvinder kontrollen og nødlander det på en mark.
96 ud af de 102 passagerer overlever pga. Whips dristige heltemod, men nogen skal have skylden, når et fly falder ned: maskinen, vedligeholdelsen eller piloten! Og Whip har problemer med sit alkoholmisbrug og hvor langt ud skal Whip ud, før han vil erkende hans problem?
Noget ikke mange gør
Denzel Washington giver en fantastisk præstation som piloten, der gjorde det umulige, og spiller samtidig lidt af et røvhul. Han bliver suppleret godt af de øvrige skuespillere, særligt Kelly Reilly, som spiller Nicole. Den sårbarhed hun udstråler virker så ægte, at man holder med hende i kampen for at holde sig stoffri.
Samspillet mellem Washington og Reilly giver kuldegysninger og man tror på de følelser som florerer mellem dem; både de positive og negative. Midt i alt det seriøse, tragiske og tunge, dukker John Goodman op i rollen som Whips ven Harling Mays. Goodman bringer masser af humor og selvironi ind i en ellers noget dystre fortælling.
En cocktail fra virkelighedens
Flight er ikke baseret på virkelige hændelser, men manuskriptforfatteren John Gatins har studeret mirakuløse redninger i flyhistorien, for at finde frem til netop den historie, der danner baggrund for filmen: der var faktisk en pilot vendte flyet på hovedet i virkeligheden. De personlige dæmoner som Whip kæmper med er taget fra Gatins eget liv og hans egen kamp for at blive stoffri. Så selvom filmen ikke er baseret på virkelige hændelser, er den stærkt influeret af virkelighedens kampe.
Flight er en stærk film, som påvirker en efter, at man har rejst sig fra sædet i biografen. Ikke mindst fordi de voldsomme og ærlige afsluttende scener. Dette forstærkes ved at filmen på utraditionel vis, er optaget i kronologisk rækkefølge, som betyder at Denzel Washington og de øvrige skuespillere har gennemlevet handlingen i sammen rækkefølge, som publikum oplever den. Vi får den samme fornemmelse af klimaks og afslutning ved filmens sidste scener.
Flight er imponerende og rørende, og man kan måske knibe en tåre under Washingtons afsluttende monolog.