Skriv en kommentar
Fransk-Algeirske Daru (Viggo Mortensen) er lærer i en lille algerisk landsby. Året er 1954, oprørerne samles og selvstændighedskrigen mellem Algeriet og Frankrig er brudt ud. Darus ven Balducci (Vincent Martin) dukker en aften op og overlader den arabiske fange Mohamed (Reda Kateb) til Daru. Han beder Daru tage Mohamed til nærmeste franske myndighed, så han kan blive stillet for retten. Daru tvinges nu til at vælge side og tage stilling, da han bevæger sig ud gennem det algeriske landskab med Mohamed, og to forskellige skæbner mødes.
Flugten til frihed er instrueret af Davis Oelhoffen, og er inspireret af Albert Camus novelle Gæsten. Det er en fri fortolkning, der byder på en anderledes slutning end novellen, men temaet om menneskelighed midt i krig og ødelæggelse, er bevaret, selvom der er kommet væsentligt mere kød på både karakterer og historie. Resultatet er en meget smuk og stærk film, der imponerer med flotte scenerier af et nordafrikansk smukt landskab med et helt særligt lys. Man fornemmer virkelig hvordan den Algeriske ørken både er smuk, men også meget barsk at vandre i for de to mænd.
På lydsiden er det Nick Cave og Warren Ellis der har komponeret musikken der, meget stemningsfyldt, gør brug af lyden af vind og gradvis skruer op for et atmosfærisk stemningsbillede, der fletter sig smukt ind med landskab og handling, og understreger barskheden.
For det er et barsk sted vi falder ind i handlingen. Daru passer sig selv i sin landsbyskole og giver indtryk af en fåmælt mand der ønsker at være i fred. Han bryder sig bestemt ikke om at skulle fragte en fange gennem ørkenen, og prøver i starten adskillige gange at overtale ham til at bare flygte. Men han forbarmer sig alligevel over ham og viser ham venlighed.
Gennem små fine detaljer får vi vist hvem de to er. Da Daru løsner rebet som Mohameds er bundet med, giver han ham mulighed for at vaske sine hænder med lidt vand fra sit glas inden han spiser, og et enkelt sideblik ud af øjenkrogen viser taknemmelighed. Det er underspillet, og Viggo Morten imponere med sit skuespil, der også denne gang leverer en overbevisende og troværdig præstation. Det er en fornøjelse at se hvordan det underspillede giver karakteren dybde. Også Reda Kateb leverer overbevisende skuespil som Mohamed, der med kropssprog fortæller mere end han kunne have gjort med ord.
Der er ingen unødig snak mellem de to, og til at begynde med får vi meget lidt fortalt om baggrunden. Men som de to mænd langsomt nærmer sig hinanden, og der opstår en varm forståelse og lunefuld humor, får vi indblik i hvad der er sket. Midt i krig og grusomheder viser de hinanden omsorg og menneskelighed, hvilket giver en meget stærk og positiv følelse af håb, for er det ikke lige præcis det, det at være menneske i bund og grund handler om?
Flugten til frihed er en stærk og smuk film om menneskelighed, mangel på retfærdighed, moralske dilemmaer, og prisen for at gøre det rigtige. Den viser et håb og en vilje til at leve, gennem en dyb forståelse mellem to mænd der, hver især på deres egen måde, flygter fra krig til frihed og kan varmt anbefales.
