Vi har set det før. Succesfulde og velansete mennesker, som på overfladen lever det perfekte liv, men skjuler den grimme sandhed under facaden. I det franske ægteskabsdrama Før Vinterkulden er den grimme sandhed bare ikke grim nok til at være interessant.
Neurokirurgen Paul (Daniel Auteuil) opsøges tilfældigt af den unge Lou (Leila Bekhti), som påstår, at være blevet opereret af ham som barn. En usandsynlig sjælerelation opstår, og Pauls ellers så kontrollerede livsførelse begynder at glide fra ham. Det går hårdt ud over hans kone Lucie (Kristin Scott Thomas), som ikke får indblik i Pauls følelser, før de begge lider hårdt under alle de ting, som ikke bliver sagt.
”Du er pisseirriterende”
Netop det usagte er på en og samme tid filmens pointe og akilleshæl. Det er utvivlsomt interessant at tematisere ægteskabet, efter det udsættes for mange års indgroethed og manglende kommunikation. Men karaktererne er ligeså ude af stand til at kommunikere det til seeren, som til hinanden. Skuespillet er upåklageligt, men manuskriptet undviger konfrontationen og konflikten, hver gang den lurer. Der ligger givet vis en menneskelig sandhed i den tavse undvigelse, men man når at kede sig gevaldigt imens. Først ved Paul og Lucies eneste konfrontation, i filmens sidste halvdel, udtrykker Paul hvordan han har det med Lucie (og samtidig hvordan vi har det med Paul): ”Du er pisseirriterende!”
Alt det usagte mellem karaktererne bliver til gengæld råbt og skreget via det insisterende melankolske mol-klaver på lydsiden, og de lige lovligt bredt penslede metaforer. Ja tak, vi har forstået at den have som Lucie passer og plejer, og får åh-så mange roser for, repræsenterer det liv, som ikke er ligeså lyserødt og velduftende, som det tager sig ud.
Sig dog noget!
Som seer efterlades man med en længsel efter et mere potent og kraftfyldt manuskript. I er franskmænd! Råb dog noget og gestikuler med et glas vin i hånden. Med lidt mere schwung på ærligheden og bitterheden kunne Før Vinterkulden have været et mere interessant drama. Men det når den desværre ikke at blive, før der er iskoldt i biografen.