Skriv en kommentar
Forår, Sommer, Efterår, Vinter… og Forår har danskerne måtte vente længe på. Filmen er produceret i 2003 af den sydkoreanske autodidakte instruktør Kim Ki-Duk og er først nu kommet i dansk biografdistribution.
Forår, Sommer, Efterår, Vinter…og Forår bruger de skiftende årstider som metaforer for livet. I filmens anslag er det forår i Sydkorea hvor filmen udspiller sig. I et lille flydende tempel bor en ældre munk (Oh Young-Soo) og hans unge lærling (Kim Jong-ho). Da lærlingen bliver 10 år begynder hans lære om Buddhismen. I filmen følger tilskueren den unge lærling igennem fem årstider, som hver har sin morale og symboliserer buddhismens fem læresætninger.
Der er ingen tvivl om at man som buddhist vil fange flere referencer, som går denne anmelder over hovedet. Men filmen omhandler glæde, vrede og lidenskab på sådan en måde at filmen bliver vedkommende. På trods af at filmen tager afsæt i buddhismens fem læresætninger er filmen på ingen måde en buddhistisk version af The Passion of Christ. Filmen bliver på intet tidspunkt moraliserende eller har snerten af en løftet pegefinger.
Forår, Sommer, Vinter, Efterår…og Forår er en film som mest af alt minder om tableauer. Dialogen er meget sparsom og fortælles i stedet igennem et væld af smukke billeder og et eminent skuespil. Kim Ki-Duk er uddannet kunstmaler og det ses tydeligt i indstillingernes leg med både komposition og farvespil.
Forår, Sommer, Efterår, Vinter...og Forår er et eksempel på en film som mestrer at forene form og indhold med en stilsikker ro.
