Gamba, en modig og eventyrlysten bymus, beslutter sig for at tage på et eventyr for at se havet med sin ven, Mampuku. Undervejs møder han Chuta, der har brug for hjælp til at forsvare sin landsby mod et angreb fra en flok væsler, ledet af den onde Noroi. Gamba må derfor lære at forsvare sig selv og samarbejde for at beskytte sine venner.
Filmen gør et ganske glimrende arbejde med at finde en balance mellem ekstremerne på begge sider af ”de gode” og ”de onde”: vi har de farverige, glade mus på den ene side, og de mørke, faretruende væsler på den anden side. Selvom væslerne for det meste er som onde landevejsrøvere i en cowboy- eller samuraifilm, som ønsker at hærge over et folk, der ikke kan gøre modstand, betyder det ikke, at vi aldrig kommer til at forstå, hvorfor væslerne gør det, de nu gør, selvom de gør det på en helt forkert måde. De har bare aldrig fået at vide, at der er en anden måde at udføre deres handlinger på. Gamba og hans allierede er mindre interessante at følge, da det er temmelig forudsigeligt, hvad deres rejse kan byde på (fordi vi har set det mange gange før i tusindvis af tegnefilm, lige fra bedre film som ”Rejsen til Amerika” og ”Zootropolis”), og det gør, at de følelser, vi burde føle, når nogen bliver ked af det eller såret, virker karikeret og falske. Filmen ønsker at være mere, end den kan være, og ambitionsniveauet er beundringsværdigt, men gør også, at den fejler i sin emotionelle rejse.
Det er aldrig en helt stor hemmelighed, hvordan filmen har tænkt sig at starte og slutte, eller hvad den har tænkt sig at sige ud fra et tematisk perspektiv, da vores hovedperson skal lære at finde sin indre helt og finde ud af, hvordan man bedst samarbejder mod noget, der er større, farligere og mægtigere end én selv. Gamba, hans venner og landsbyen skal lære, at sammen kan de overvinde alt, selv hvis alt virker til at være imod dem.
Filmens visuelle teknikker føles frisk, men nede under overfladen er der ikke meget at komme efter. Musene har forskellige farver, nogle af dem har endda forskellige kropsbygninger, men der er alligevel ikke den helt store forskel mellem hverken den ene eller den anden. Her må det også siges, at de onde væsler er temmelig standard ”bad guys” med farlige skarpe tænder, lysende øjne og et generelt ondt look. De forskellige miljøer er heller ikke særligt opfindsomme. Hvis man ligger alt det sammen med historien, som er lige ud af landevejen og ganske simpel og alt for genkendelig, ender vi med at få en film, som helt sikkert vil underholde de mindre børn, men kede de voksne.
”Fortællingen om Gamba” er overhovedet ikke en dårlig film, den er heller ikke kedelig, fornærmende, eller noget i den dur. Den er der bare. Der er ganske lidt fantasi, få spændende temaer, karaktererne er simple og uinteressante… filmen er god nok, hvis man ikke sammenligner den med andre og blot ønsker at gøre sine børn glade med lidt underholdning. Men når det så er sagt, så afgiver filmen en følelse af, at du sidder tilbage med en tom, tom fornemmelse.
Blu-Ray:
På lydsiden finder vi Dolby Digital 5.1. og DTS-HD. Det er udmærket. Billedkvaliteten er altid god hos animationsfilm, selvom jeg må indrømme, at jeg i denne omgang har set bedre kvalitet i andre film. Farverne virker bare… ”forkerte” på en eller anden måde: tomme, kedelige, farveløse.
Ekstramateriale:
Intet. 0 stjerner.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Scanbox.