Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Hvordan skal en bazooka vende? Hvordan optager man en troværdig trussels-video? Kan man træne en krage i at blive selvmordsbomber? Hvilken retning er Mekka? Og er det mon en god idé at bombe sin egen moské, i håb om at opstanden mod Vesten så vil rejse sig og give de fire tossede terrorister opbakning? Kloge er de ikke, vores lille forsamling af islamister, der har planer om at etablere et terror-angreb mod England. Det slipper de mildest talt ikke godt fra, for dumhed kender åbenbart ingen grænser.
En film om terror-planlægning lyder kontroversielt, tabu-belagt og i ordets bogstaveligste forstand, sprængfarligt! Ikke desto mindre må man sige at komedie-genren har fået sig et originalt pift. Det fyger med eder, forbandelser, fatwaer og jihad-tilråb, foruden gebrokkent engelsk og sjældent af den sobre skuffe. Gruppen er nogenlunde enige om målet med deres foretagende, men slet ikke om vejen dertil.
Blandt de sjoveste scener, finder vi gruppens interaktion med den engelske civilisation, f.eks. den godtroende Alice, som der dels bliver indbildt at terror-gruppen i virkeligheden er et musikband. Da hun kommer lidt for tæt på sandheden, må de erklære sig for bøsser, for at holde facaden. Gruppens leder, Omar, har en ven kaldet Matt. Han må også æde løgne som at gruppen er på vej til fodboldkamp, og den specielle måde de varmer op på, skulle være godt for hofterne. I virkeligheden handler det om at vores lille terror-celle i poser og sække transporterer sprængstof, og at det så gælder om at bevæge sig så forsigtigt som muligt. Da filmen når sit klimaks, er vores forsamling nået frem til deltagelse i London Marathon, hver og en plastret ind i sprængstof som detonerer via mobiltelefon. Sprængstoffet er dog gemt godt inde bag udlånte kostumer, så man kan pludselig se en klovn, en Ninja Turtle, en struds og Honeymonster vimse rundt i den lange slange af løbere i Londons midte.
Noget nær Englands samlede politistyrke er i hælene på Omar og co., og man kan på mere end en måde sige at der ryger hoveder inden vi når til rulleteksterne. Four Lions, som filmen hedder, henviser til de 4 mest centrale medlemmer af gruppen, som i deres forenede kamp for deres ideologiske synspunkt, må finde løvehjertets mod, for at blive martyr i, for dem, en god sags tjeneste. Figurer (genialt spillet af, for os danskere, ukendt skuespillere), dialog og ikke mindst handlingen, er sort som kul. Satire af Guds nåde, om jeg så må sige. Selvom filmen er tætpakket med skøre indfald, så kommer man dog til at sidde med en idé om at der endda kunne være blevet skruet endnu mere op for blusset. Det synes muligt at kunne have vredet endnu flere gags og løjer, ud af en i forvejen særpræget filmoplevelse.
Four Lions er Chris Morris' første spillefilm. Ellers er han hjernen bag flere tv-serier, og har såmænd også givet et nap med som skuespiller og manuskriptforfatter på flere produktioner. Men jeg håber personligt at Morris nu sætter sig til rette som filminstruktør og bliver der. Hans ”debut” her, kunne varsle om mere, og hvem ved? Måske har vi der den nye Wes Anderson? Four Lions er helt klart bestået, og tildeles 4 stjerner.
Leder du efter en film som kan levere gode grin på en anti-Hollywood-falde-på-halen-måde, så er Four Lions et rigtig godt sted at dykke ned.
Udgivelsen indeholder ikke noget ekstra materiale.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Mis. Label.
