Skriv en kommentar
Foxcatcher handler om alt andet end brydning. Filmen bygger på virkelige hændelser om brødene Schultz, som opnåede stjernestatus inden for brydning. Bag elitesporten som er filmens set-up, handler den om menneskets psyke i en konkurrenceverden gennemsyret af mantraet ’you are a winner’ – intet andet dur.
Vindermentaliteten hos begge brødre kommer for alvor på prøve, da John du Pont (Steve Carell) fra du Pont dynastiet, én af verdens rigeste familier, først headhunter lille broderen Mark Schultz (Channing Tatum) til du Pont ejendommen og den splinternye træningshal.
John køber Mark til at komme og træne med det ene formål at vinde OL i Seoul 1988. John stiller et hus/hjem til rådighed, træningsfaciliteter og oplevelser Mark aldrig havde drømt om. Mark er ikke nok for John, som også går efter stor broderen Dave Schultz (Mark Ruffalo), som på daværende tidspunkt var én af verdens bedste brydere og træner. I første omgang lykkes det ikke for John at lokke Dave til sin ejendom for en stor sum penge for, som Mark siger: ”Dave is not for sale”.
I skyggen af moderen og broderen
Mark konsumerer råt for usødet Johns værdisæt og forestillinger om at tjene USA og forestillinger om sig selv og verden. Han adlyder ordrer fra John. John ønsker, at Mark kalder ham for coach, mentor, father og Johns eget og nye slogan er ’John the eagle’. John ønsker inderligt at være forbillede for de unge brydere. At de ser op til ham og at han er den eneste, som kan lede dem på rette vej mod målet om at vinde alle kampe.
John og Mark har én ting til fælles, som hviler som en tung skygge over dem begge, og som de slås med hver dag og ikke vil acceptere. De er begge underdanige over for deres nærmeste familiemedlemmer. John er inderste inde som et lille barn, som higer efter sin moders accept og stolthed. Hun er hans evige modspiller i alt hans gøren og laden. For eksempel er brydning i hendes optik en plebejer sport ’a law sport’ modsat sin egen lidenskab for heste. Mark har altid stået i skyggen af sin stor broderen Dave, som både er hans bror, faderfigur, mentor og træner og som han har udviklet et afhængighedsforhold til.
Johns moder Jean du Pont (Vanessa Redgrave) er matriarken og hun bestemmer, hvilke medaljer og æresbeviser, der skal stå i ejendommens glasmontre. Dave er alfahannen, selvom om Mark er fysisk og har flere muskler end stor broderen.
Foxcatcher kan tolkes som en moderne version af Faust. John køber mennesker og de to brødre til at mime det, han ønsker at høre om sig selv, men deres sjæl og oprigtige venskab kan ikke købes for Johns multi-milliardær pengepung. Den eneste sande ven, som har fulgt John siden barndommen er ’ensomheden’. Afsavnet efter en rigtig ven æder tydeligvis John op indefra og giver sig udslag i hans psykopatiske, neurotiske tendenser.
Skuespilpræsentationerne er i særklasse og det ’usagte’/det som ikke bliver sagt i filmen virker helt ud til fingerspidserne. Særligt Vanessa Redgraves mimik og gestik får det ’usagte’ frem.
