Skriv en kommentar
En lille families tragikomiske tilværelse bliver sat under lup i Jan Cvitkovics skønne lille film.
Ungkarlen Pero (Gregor Bakovic) bor sammen med sine to søstre og sin stærkt deprimerede far. Pero har et lidt bizart job hvor han tjener penge på at holde begravelsestaler for de efterladte. Selvom Peros taler ofte er noget lommefilosofisk volapyk, går forretningen alligevel ganske godt, for døden er som bekendt altid at finde.
Pero har da også et ganske afslappet forhold til døden, hvilket ses tydeligt, da hans far forsøger at begå selvmord. Faderens selvmordsforsøg bliver taget relativt roligt i den lille familie, hvilket skyldes, at faderen har forsøgt selvmord utallige gange tidligere – endda på ret kreative måder. Faderen forsøger blandt andet at tage livet af sig ved at lade et enormt klædeskab dratte ned over sig – men selvmord er ikke nemt, og faderen lever videre.
På trods af familiens ”små” problemer begynder tingene alligevel at lysne for Pero og hans familie.
Pero bliver forelsket i en lokal pige, der på trods af det uskyldige ydre, rummer en mørkere side, som ikke skal afsløres her. Samtidig indleder Peros bedste ven og nabo, Shooki (Drago Milinovic) et spirende kærlighedsforhold til Peros døvstumme søster Ida (Sonja Savić). Men lykken varer ikke længe. Pludselig tager Peros liv en alvorlig drejning, der vender op og ned på hans liv.
”Fra grav til grav” er noget så sjældent som et slovensk komedie-drama – med tryk på drama. For det er bestemt ikke kun sjov og ballade i Jan Cvitkovics film. Cirka halvvejs inde i filmen vender historien 180 grader, og går fra at være en finurlig komedie til dødsens alvor.
Det voldsomme skift i historien er helt klart filmens største problem, da det simpelthen er for ekstremt. Det er synd og skam da filmen ellers funger ganske upåklageligt.
Skuespillet er glimrende på alle kanter. Især Gregor Bakovic spiller på livet løs i rollen som Pero. Det er fantastisk at se skuespilleren skifte karakter fra en kæk ungkarl til en mand i sit livs krise. Det er simpelthen så troværdigt at det er en ren fryd for øjet. Samtidig leverer Sonja Savić en pragtpræstation som den døvstumme Ida. Savić præsterer at skabe en dynamisk karakter med utrolig mange lag, selvom hun ikke har en eneste replik i hele filmen.
”Fra grav til grav” er en glimrende lille film fra et land, som jeg forventer meget af de kommende (film)år. Filmen rammer hvor den skal, nemlig lige i hjertet. Desværre bliver den hæmmet af den meget voldsomme slutning, der virker en anelse umotiveret. Men kan man se bort fra dette er ”Fra grav til grav” bestemt værd at ofre tid på.
