Det er bestemt ikke det nemmeste i verden at skrive om Mark Dippes ”Frankenfish”. Ser man objektivt på filmen er den håbløs. Skuespillerne overspiller i et væk, manuskriptet er ulogisk, lyd og klipning kaotisk og usammenhængende og instruktionen virker talentløs. Sætter man sig derimod og ser filmen med lidt andre briller får man en helt anden - og langt sjovere - oplevelse. For ”Frankenfish” er en b-film. Oven i købet en meget bevidst en af slagsen. Som titlen indikerer bør man i højere grad betragte filmen som en parodi og komedie end som en uhyggelig monsterfilm.
Handlingen går kort og godt ud på at en ung, flot politimand sammen med en ung, flot og kvindelig kriminaltekniker begiver sig dybt ind i et sydstatsligt floddelta for at opklare et voldsomt mord (der naturligvis er filmens åbningssekvens). Inden længe befinder de sig, sammen med en lille gruppe lokale fiskere, fanget og på tur spist af en stor, farlig fisk. Blander man hertil farlige asiatiske lejemordere, kyniske rigmænd og alskens andre herligheder, så ender filmen i sidste ende som et yderst underholdende, men virkelig ulogisk blandingsprodukt.
”Frankenfish” vil bestemt ikke være for enhver, men hører man til dem der morer sig over dårligt skuespil, virkelig uforudsigelige plotudviklinger og alverdens kitschede klicheer så er dette lige sagen. Mændene redder dagen, pigerne smider tøjet, hoveder bliver bidt af, blodet står i kaskader og skrækkelige one-liners bliver kastet omkring. Tempoet er så højt og blodet i så rigelige mængder at fans af genren her bliver udsat for et af de bedste bud længe.
Dippe, der tidligere har den ufatteligt kiksede ”Spawn”-filmatisering til sit navn, tager her et gevaldigt skridt i den rigtige retning. I stedet for at lave alvorlige, halvdårlige film, har han valgt at omfavne klicheerne og gøre dem til filmens drivkraft. Man er ikke et sekund i tvivl om at alle filmens ”dårlige” elementer er bevidste valg, der er rendyrkede for at gøre filmen til det den er: en selvbevidst b-film. En slags low-budget monster-lystspil i samme dur som Tobe Hoopers ”Crocodile” og Steve Miners ”Lake placid”, men væsentligt bedre og mere blodig end de to.
”Frankenfish” skal ses, helst med en håndfuld øl ved sin side, men i hvert fald i selskab med andre. Hvis du er til kult, kitsch, splatter og b-film, eller hvis du bare godt kan lide at se unge, ukendte amerikanske skuespillere blive bidt over, så vil den ikke skuffe…og bare vent til man ser den morsomme, computeranimerede dræberfisk! En klassisk så-dårlig-at-den-er-god-film!
DVDen indeholder ikke noget bonusmateriale overhovedet, hvilket da er lidt ærgerligt. Det kunne have været underholdende med et kommentarspor eller lignende, men man skal ikke glemme at vi har at gøre med amerikansk tv-film, så budgettet til den slags har uden tvivl været begrænset - og filmen er jo i sidste ende det vigtigste.
Filmen er venligst stillet til rådighed af
Universal
Pictures.