Skriv en kommentar
Da jeg var en ung knægt stiftede jeg bekendskab med nogle af de største gys i mit liv. Det ene øjeblik var det Jason der hærgede, sulten efter hævn og vist bare efter at se blod- og masser af det. Det næste øjeblik var det Freddy Krueger der huserede på Elmstreet, eller rettere - i beboernes drømme. Her kunne ingen undslippe og Freddy legede med sine ofre på brutaleste vis. Jo, det var virkelig skræmmende dengang (især Freddy kunne holde mig vågen, og med god grund…) og i hvert fald stod de to super ”ondskabens manifester” som noget virkelig uhyrligt. De var begge, med deres utallige opfølgere, en slags gysernes superhelte, og i denne superhelte-tid er det vel naturligt nok at se de to igen. Jeg glædede mig i hvert fald da jeg satte mig ind i biografens mørke afluk og lod de gammelkendte mareridt overtage for en stund…
Folk i Springwood har længe glemt alt om de forfærdelige hændelser der fandt sted, da Freddy Krueger spredte rædsel og frygt blandt indbyggerne, ved at dræbe børn og unge i deres drømme (jo, det er det han gør, og det er han uhyggeligt god til). Dvs. ikke alle har glemt hændelserne, men de der ved hvad der skete er blevet lukket inde på et sindsygehospital, hvor de får bedøvet deres drømme med et nyt og hemmeligt medicin. På den måde er det indtil nu lykkedes at isolere kendskabet til Freddy, og holde ham væk. Han lever nemlig af folks frygt for ham, så den vil Freddy skabe igen. Svag og glemt som han er, har han brug for hjælp, og det er her Jason kommer ind i planen. Freddy henter Jason fra den dybeste afkrog af helvede, for at lukke ham ud i et nyt hadefuldt slagtertogt i Freddys hjemby. Dette skal nok få folk til at huske…
Herfra går slagterierne amok, og ret hurtigt dukker Freddys navn op på alles læber. Alt går efter Freddys grumme plan, lige indtil Jason bliver uregerlig. De to horror-konger bliver paradoksalt nok uenige om hvem der skal slå alle de andre ihjel, så for en stund vender de kampen mod hinanden, og det går ikke stille for sig..
Uha, uha. Men leverer de så varen? Her kan jeg ikke lade være med at sige, at filmen flere gange tager en drejning i retning af det komiske, og at gyset faktisk ikke fylder så meget i filmen som jeg havde forventet. Måske er det mig der er blevet ældre, eller måske er det Hollywood-trenden der har sat ind. I alle tilfælde kunne jeg for første gang se en Freddy Krueger film og samtidig holde pulsen faretruende nært hvilepuls stadiet. Faktisk virker han til tider som lidt af en hyggeonkel (ok, nok lidt overdrevet, men lidt derhenad). Dog må man tage hatten af for Robert Englund, der spillede den originale Freddy, og stadig har det i sig. Som andre opfølgere på horrorfilm er Freddy VS Jason blevet peppet op med en flok labre tøser med store… fortrin, mere blod (var det muligt??) og den nyeste digitale videoteknik, så oplevelsen holder nutidens standard. Desuden er Kelly Rowland (sanger – en del af Destiny’s Child) blevet proppet ind i filmen, og klarer det da også så godt som en birolle nu skal i en splatterfilm. Muuhahaha…(ond latter)
Som instruktør har Ronny Yu tidligere været med på ”Bride of Chucky” der er en anden masserepeteret gyserklassiker, så helt uerfaren er han ikke i gysergenren. Desuden har han en lang og imponerende historie bag sig som instruktør på Hong Kong scenen så der er vel ikke noget at sige til, at hele miseren er ret godt skruet sammen og rent filmteknisk er ganske nydelig. Jeg kan bare ikke lade være med at sige: Hvor er gyset? Er det helt ”yt” at bruge det?
Nå, livet går videre og det var så ikke denne gang at jeg skulle ligge søvnløs. Måske har jeg fået gjort op med mine to gysertraumer fra fortiden, det kunne det tyde på. I alle tilfælde kan jeg se to en halv stjerne for mig, for på den ene side er filmen flot lavet og alt det, men den tager simpelthen stadig sig selv for alvorligt. Dog kan jeg så her dele rygtet om en Freddy VS Jason VS Ash (i ved, ham fra Evil Dead trilogien) film der skulle være på tegnebrættet. Det MÅ simpelthen blive en gyserkomedie, og det burde Freddy VS Jason også have været. Jeg skal dog nok være flink og runde op til tre stjerner, nu det jo alligevel snart er jul…
