Skriv en kommentar
Undertekster kan ikke vælges fra til denne film. Det er måske også meget godt, for filmen foregår på et primitivt selvopfundet sprog, der skal danne ramme om den første film nogensinde med afsæt i stenalderen. Velkommen til egen andedam for 6000 år siden. Velkommen til et univers i urskoven. Velkommen til en barsk historie om overlevelse i en tid, hvor samlere blev til bønder.
Solens Folk ankommer sejlende til den del af Skandinavien, der siden skulle blive til Danmark. De er agerdyrkere og finder en forladt boplads, hvor de slår sig ned og begynder en tilværelse. Snart efter forstyrres freden af et jægerfolk, der dræber alle agerdyrkerne med undtagelse af den 19-årige kvinde Aathi og hendes yngre bror Tharan. De to gemmer sig i skoven, men da Tharan såres af et vildsvin, er der ingen vej udenom end at søge hjælp og tilflugt hos selvsamme stamme, der slog hele søskendeparrets familie ihjel. Underdanige indgår Aathi og Tharan i jægersamfundet ritualer og bliver langsomt optaget som regulære medlemmer. Inderst inde bor der dog i de to en hævnlyst, som skal opvejes mod deres nye position.
Velkendt Danica Curcic (Reservatet) og Angela Bundalovic (Copenhagen Cowboy) spiller de væsentligste roller i form af de to ledere af hver sin stamme. Resten af skuespillerne er forholdsvis ukendte og udstyret med navne, der ikke ligefrem klinger danske. De har en teint og fremtoning, der gør periodedramaet ganske ensartet, hvilket klæder “Fremmed: Det Første Opgør”. Stenalderforsker Lasse Vilien Sørensen stod i spidsen for en gruppe eksperter, der skulle sørge for, at filmen blev så autentisk som mulig, og rent visuelt fremstår den endog virkelige flot. Det er med andre ord et gennemtænkt værk, du her kan sætte tænderne i. Skabt af Mads Hedegaard og Jesper Fink. Selve hævndriften er set på film adskillige gange før, måske nok allerstærkest i den islandske film Når Ravnen Flyver fra 1984.
Det er en sjov størrelse at følge så anderledes et dansk drama. “Fremmed: Det Første Opgør” er intet, som vi har set før. Nysgerrigheden er stor, men den mangler dog lidt i nerve. Man mangler nok et større billede af dilemmatænkning undervejs. Det er som om, at Aathi og Tharan etablerer sig for let og glemmer deres historik. Hvad de har været udsat for, skulle nu ellers have været filmens drivkraft og afsættet til en udviklingshistorie. Den går lidt tabt og det koster altså goodwillpoints fra denne hånd. Det føles bare ikke helt spændende nok og man kommer til at mangle nogle handlingsmæssige højdepunkter. Omvendt er Hedegaards projekt ganske ambitiøst, og et anerkendende nik for at bryde med konventionerne. Film som denne vil vi fortsat gerne have afprøvet.
