Da Frida Kahlo var 18 år gammel brækkede hun næsten samtlige knogler i sin spinkle krop i et trafikuheld. Ulykken skulle vise sig at komme til hendes fordel. For mens hun lå der lænket til sengen, var der ikke anden beskæftigelse for hånden end at male. Desuden blev hun kendt som den selvstændige og stædige krøbling, der ville gå igen trods alle odds, og som ville deltage i sin første udstilling i hjemlandet Mexico - selvom hun lå på sit dødsleje.
Filmen starter med begyndelsen, hvor Frida er 18 år gammel og lidt af en vildbasse. Hun har mod på livet og store planer for egen selvstændighed. Af samme grund siger hun, at hun aldrig vil giftes eller leve et traditionelt liv. Planerne om et utraditionelt liv holder, men ægteskabsplanerne modificeres tre år senere, da hun opsøger maleren Diego Rivera (Alfred Molina). Hun ønsker en professionel vurdering af sine malerier af den anerkendte maler, der straks bliver dybt fascineret af den lille kvinde med den store personlighed. Hun forelsker sig også hovedkulds i ham, og snart indgår de to et stormfuldt ægteskab, hvor tallerknerne flyver gennem luften.
Diego har nemlig et problem med monogami, men ikke desto mindre bliver de to sammen trods alle vanskelighederne, men med mange sorger til følge for Frida.
Filmen giver et godt indblik i mennesket og kunstneren Fridas turbulente og smertefulde liv, der dog alligevel var fyldt med saft og kraft. Frida var nemlig et engageret menneske, hvis blod rullede lidt hurtigere i årerne, når det gjaldt såvel kunst og politik - og selvfølgelig den største af dem alle: kærligheden. Frida døde kun 46 år gammel, men levede med mere intensitet end de fleste mennesker nogensinde når at opleve i deres.
Filmen er en billedskøn oplevelse, bogstaveligt talt. Den er ét stort maleri! Fridas billeder er brugt som tableauer eller på forskellige fantasifulde og overraskende måder gjort til en del af filmens visuelle udtryk. Af og til er der skruet så meget op for farverne og de fantastiske scenerier, at man ligefrem føler sig som en del af et stort maleri. På denne måde hylder filmen Frida som kunstner og afspejler hendes personlighed i det visuelle udtryk.
Efter at have set filmen føler man, at man kender Frida Kahlo. Ikke blot kender vi til hendes stormfulde ægteskab, kontroversielle forhold til Leon Trotsky, hendes åbenlyse og provokerende affærer med andre kvinder og smertefulde død, men vi kender hendes sind, hendes vanskeligheder, håb, drømme og frygt.
Salma Hayek har selv proklameret, at hun er født til at spille rollen som Frida. Efter at have set filmen er man tilbøjelig til at give hende ret. Det er en fornøjelse at tilbringe de knap 2 timer i selskab med Salma og Frida. Resten af besætningen er ligeledes perfekt castet, og filmen er i det hele taget helstøbt, smuk og virkelig godt skruet sammen.
Som Tina Modotti (Ashley Judd) siger, da Frida bunder en halv flaske sprut, for at få lov at danse med hende: What can I say? Bravo!
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.