Skriv en kommentar
London 1888. En uhyggelig morder er løs og Politi-inspektør Abberline (Johnny Depp) trækkes ind i et stort spind af korruption, konspirationer, og direkte sindssyge i denne, den nyeste Jack the Ripper fortælling. Denne gang ser vi historien fra Politiets side, og ikke The Ripper's. Jeg vil ikke fortælle for meget om historien her, men filmen har ikke alt for meget at gøre med originalen: En meget, meget tyk tegneserie skrevet af Alan moore. Inspektøren bliver sat i kommando sædet af efterforskningen af en række utroligt makabre og udtænkte mord som har sat hele byen's WhiteChapel Distrikt, hvor mordene finder sted, i frygt. En efter en ser vi en gruppe glædespiger blive forført af en mørk fremmed, som fremkalder deres tillid med lækker mad og mystiske drikke, og det hjælper ikke meget at Overbetjenten (Robbie Coltrane) er nødt til at hente Inspektør Abberline fra hans foretrukne "hangout": Opium kælderen hvor han ryger nogle sjove piber tit og ofte, også lige inden arbejdet kalder. Filmen bygger meget på den populære "Kongehus\Frimurer" teori der er opbrygget igennem årenes gang, og derfor vil jeg ikke fortælle mere om Historien.
Filmen er fyldt med klamme, ulækre, troværdige, nedrige, og morsomme figurer.. Bla. Politiets obduktionslæge som er tæt på at kaste op hver gang et nyt Ripper offer kommer ind. Han kan simpelthen ikke klare mosten, og det er jo egentlig forståeligt nok, for hvilken tyk, tyk most.
Johnny Depp, Robbi Coltrane, Heather Graham, og filmens øvrige skuespillere solgte 100% deres roller til mig da jeg sad i mørket og var omringet af den uhyggelige stemning filmen frembringer. Især Johnny Depp imponerede mig. Jeg har altid kendt ham for at være en dygtig skuespiller, men denne rolle er ifølge min mening hans svendestykke. Robbie Coltrane klarer sig fremragende som Overbetjenten der står 100% bag Johnny Depp's rollefigur, og som med sin tørre og lettere mørke britiske humor forsyner os med de komiske indslag, og disse er flot kamoufleret så man ikke lægger mærke til dem, men de er der. Heather Graham ser smuk ud, selv som snavset gadeluder og det er en præstation i sig selv, som kun opvejes af hendes fuldstændige lækre fremstilling af hendes karakter. Flot.
Cinematografien i denne film er utrolig smuk.. London's mørke grimme snavsede gader, tilsat en blodrød himme.. En klam, mørk, og kedelig atmosfære der stinker af fattigdom. Alle filmens billeder er fantastisk flotte, og smukke selvom det de forestiller er grimt og klamt. Meget smukt udført arbejde..
Musikken lægger man næsten ikke mærke til, hvilket absolut kun er godt da den stadigvæk gør sit job, nemlig at hjælpe med at bygge stemningerne op. Skidegodt klaret, jeg var meget glad for den.
From Hell er helt klart en film som er værd at gå ind og se, hvis man har mave til det, for der ER mange blodige (utroligt blodige) indslag som godt kan virke rystende da det er et menneske der har forårsaget disse, og ikke et computer genereret supermonster som i så mange andre Hollywood film. Den er ikke nogen videre utroligt spændende film, men spændende er den dog. Det er en film som sikkert er skabt til kommerciel succes, og det syntes jeg man kan se.. Men det er jo ikke altid dårligt.
Denne anmelder var meget glad for From Hell...
Meget, meget, vellykket film.
