Ray (Melissa Leo) er mor til to og har ikke råd til at forsørge sine sønner. Manden er ludoman og sandsynligvis forsvundet til Atlantic City. Huset de bor i er faldefærdigt og Ray kan ikke betale et nyt eller sørge for ordentlig mad til børnene. Tilfældigt møder Ray Lila Littlewolf (Misty Upham) i et Mohawk reservat mellem The State of New York og Quebec. Pludselig, uden egentlig at ville det, er Ray på vej til Canada for at smugle narkotika til USA. Hun finder ud af, at denne forholdsvis simple opgave i samarbejde med Lila er en god indtjeningskilde og de fortsætter med at smugle over den frosne flod mellem Quebec og reservatet.
Der er flere klassiske spændingsmomenter, som er rimelig forventelige, men alligevel er filmen på ingen måde kedelig. Der er ingen store biljagter og skyderier og det betyder, at filmen er fortalt i en realistisk tone, stille og rolig, hvor det er nemt at forholde sig til. Den er ikke overdreven eller kørt ud af et sidespor, hvor ingen af os kan forestille os at være. Det er en stille fortælling om, hvad mennesker gør under pres. Det er en realistisk film og det er nøjagtigt, hvad jeg så godt kan lide ved den. Den er fyldt med bidende samfundskritik, som kritisere diskrimination, fattigdom, misbrug og amerikanernes holdning til ”fremmede” mennesker. Mange alvorlige emner bliver håndteret, men ikke så tydeligt og prangende at man føler det er påklistret eller urealistisk. Små hint er lagt ud, man får øje på dem, nogle er tydeligere end andre, men der er ikke så mange overdrevne problemer, at man ikke godt kunne have forestillet sig, at dette var en fortælling om en ganske almindelig amerikaner.
Ekstramateriale
Her kan man se traileren.
Sandrew Metronome.