De fleste synes ikke at de ”kun” fem sæsoners levetid Matt Groenings sci-fi hjertebarn, Futurama, fik lov at have på nogen måde var nok. Derfor kom det som en glædelig overraskelse for mange at seriens overvældende succes på DVD-markedet havde affødt beslutningen om at producere en række spillefilm. Den første er så ”Bender’s Big Score”, der nu, efter nogen forsinkelse, er landet i de danske butikker.
Men har den været ventetiden værd? Ikke rigtig. På trods af masser af gode ideer lykkedes det nemlig aldrig helt at få damp under kedlerne i den første film om den intergalaktiske kurertjeneste og deres mange strabadser. Det er som om at tempoet er lidt for langsomt, som om at timingen er lidt for skæv fra tid til anden – simpelthen som om at noget af magien er væk. Futurama var som TV-serie en glimrende pendent til både Groenings egen ”The Simpsons” og serier som ”South Park” og ”Family Guy”. En serie der, lidt ligesom Mike Judges ”King Of The Hill”, fandt sin egen form og sin egen plads blandt et voksende marked af animerede komedie-serier for voksne.
Men det er som om der mangler noget her. Figurerne, selv omdrejningspunktet, robotten Bender, er ikke lige så velfungerende, mangler kant og nerve i replikkerne og er mere forudsigelige end man er vant til. Manuskriptet er ellers fint nok, skurkene er drønulækre på den fede måde og alle de figurer man kender og elsker er med. Filmen ser forudsigeligt nok også bedre ud end TV-serien gjorde med større og vildere scener, bedre lyddesign og flere scenarier – men altså, magien mangler.
Det betyder ikke at der ikke er noget at grine af, for både Bender, Fry og Dr. Zoidberg har stadig en stribe guldkorn i dialogen, de snaskede skurke er klamme på den helt rigtige måde og historien, der indeholder tidsrejser, hjernevask og melodrama er fin. Alt i alt er der bare ikke flere grin i den næsten halvanden time lange film end i et typisk tyve minutters TV-afsnit. Som i serien er her også masser af kommentarer til i sær det amerikanske samfund. Fortællingen omhandler en stribe ondsindede rumvæsener der overtager samfundet ved hjælp af internet-fupmageri der lokker folk til at frigive højst personlige informationer. Før vi ser os om (eller rettere: Efter filmen stille og roligt er kommet lidt op i gear) er vor hovedpersoners levebrød taget fra dem, Hermes Conrad har mistet sin krop og sin kone og Bender har downloadet en virus der gør ham til skurkenes hjerneløse, tidsrejsende håndlanger, morder og kunsttyv. Rigeligt med kommentarer til det moderne forburgersamfnund og også en del vink med store vognstænger i retning af Groenings ofte udtalte, økologiske standpunkter.
I sidste ende er Futurama-filmen dog en rimelig flad omgang. Langt fra så vellykket som Simpsons, South Park og Family Guy i deres respektive filmudgaver og også et godt stykke under serien. Det er ærgerligt, den lange ventetid taget i betragtning, men heldigvis har de herrer Groening og kompagni endnu tre spillefilm at forbedre sig i.
Billede- og lydsiden er glimrende med et flot, skarpt widescreen billede der klæder universet og et surround mix der, om ikke ligefrem ophidsende, i hvert fald er mere imponerende end hvad vi er vant til fra serien.
Bonusmaterialet er godt og udførligt med et grundigt og underholdende kommentarspor fra næsten alle centrale skabere, en stribe slettede scener i storyboard-form og tre små programmer. To omhandler serien, dens afslutning og matematiske formler, det tredje er et afsnit af en fiktiv serie i serien: ”Everybody Loves Hypnotoad”. Dertil kommer lidt sjov med Al Gore og nogle gallerier. Sjovt, underholdende og værdiforøgende for den samlede pakke.
Er man fan af Futurama er der naturligvis ingen vej udenom filmudgaven, men man skal altså ikke regne med at blive specielt positivt overrasket over første forsøg her. Vi håber på bedre vind næste gang.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
SF/Fox