Skriv en kommentar
Til skolebal, man har stået hele aftenen og spyttet i en Squash og prøvet at tage sig sammen til at byde den smukke Katinka op til dans og så pludselig, midt i det hele, når man er halvvejs over gulvet og synes at nu går det rigtigt godt, så tænder pedellen lyset og i blinkene fra hundrede neonrør slutter festen og gymnastiksalen bliver genkendelig, magien forsvinder.
Sådan gik det også med Danmarks største rockband nogensinde, Gasolin´, da det pludselig en aften i august tilbage i 1978 var forbi. Festen sluttede på toppen, men vi var mange der var klar til at danse videre længe endnu. En af de drenge der stod klar til dans var filminstruktør Anders Østergaard, der nu snart 30 år efter at ballet var forbi, har samlet de gamle Gasolin´ drenge til en dokumentarfilm om bandets historie, fra den famlende start med engelske sange til turen over USA og hen til slutningen, på toppen i 78.
De væsentligste personer i filmen er Kim Larsen og Frans Beckerlee, en stor del af drivkraften i Gasolin var netop deres skænderier og det bruges der en del tid på i filmen, Beckerlee, der var til Hendrix og Larsen der mere var til Oswald Helmuth, men det vidste vi jo sådan set godt i forvejen.
Filmen er et dejligt møde, helt tæt på med de Gasolindrenge mange af os i forvejen føler at vi kender, en historisk fortælling, der ikke afslører de store dybe hemmeligheder, hvis de da overhovedet findes.
”Det gik som det gik, og det kunne næppe have gået meget anderledes” har Frans Beckerlee sagt på et tidspunkt. De 100 minutter er brugt godt men man kan ægre sig over at Anders Østergaard har undladt at bruge de af hans optagelser, der viser de fire aldrende Gasser sammen og hermed at give seeren lov til at opleve energien mellem Franz og Kim i stedet for blot at høre dem fortælle om det. Monstro fraklippet dukker op på en kommende dvd-udgivelse?
På et tidspunkt er filmen faktisk klippet så man tror at Bassisten Wili Jönsson og Franz Beckerlee er i stue sammen, men det er løgn og bedrag og et møde der kun er blevet til i klippebordet i én i øvrigt velklippet film.
Til underholdning for den inkarnerede pedant synes der i filmen indbygget en række så åbenlyse fejl, at de synes bevidste, herunder visuelt at illustrere den hedegangne Kofoed-skole i Prinsessegade med billeder fra Blågårds Plads og endelig at starte den musikalske kronologi med Gasolin' musikalske akkompagnement til filmen "Ang. Lone" fremfor Spectator-udgivelsen "Silky Sally". Her høster journalisten Anders Østergaard et hak i pennen for en umådelig dårlig research.
Emnet Gasolin er vidunderligt, uanfægteligt og noget af det største der er sket i dansk musik, men filmen når ikke samme højder, desværre, er det fordi mange steder mangler den dét der for alvor gør den interresant.
Seværdig? Absolut! Nødvendig? Næppe.
Frans Beckerlee hedder ikke længere Franz Beckerlee, z er blevet til s efter rådslagning med en nummerolog.
