Skriv en kommentar
”Getting On” udspiller sig på den ildesete afdeling for ældrepleje på Mt. Palms Hospital, der både er underbemandet og underprioriteret. Her følger vi personalets lidt alternative omgang med de indlagte patienter, herunder primært den kærlighedshungrende og pertentlige oversygeplejeske Dawn (Alex Borstein), den nytilkomne, men ikke desto mindre empatiske Didi (Niecy Nash), den selvoptagede og flyvske Dr. Jenna (Laurie Metcalf) og nærtagende administrator og måske homoseksuelle, Patsy (Mel Rodriguez).
Kommunikation som hovedtema
HBOs ”Getting On” er baseret på en BBC-serie af samme navn, ligesom tilfældet var med serien ”The Office” – og det er også den serie, som ”Getting On” kommer tættest på, hvis man skal finde et sammenligningsgrundlag. Stilen er nemlig flyvsk (som en mockumentary, uden at være det) og springende, men humoren er kulsort og til tider på grænsen til det morbide.
Selvom serien placerer sig i en bølge af såkaldte dramedier, så ligger den sig tæt op ad den velkendte workplace sitcom, hvor man altså bruger arbejdsrelaterede situationer til at skabe morsomme og sarkastiske øjeblikke - og i ”Getting On” går det ud over hospitalsvæsnet. Hvor det hele i bund og grund handler om at fralægge sig ansvaret, hvis noget går alt, og modsat påtage sig en eventuel sejr alene.
Kommunikationen bliver det helt centrale tema fra konkrete situationer, hvor fremmedsprogede patienter ikke kan kommunikere med personalet til kommunikationen mellem læge og sygeplejerske, mand og kvinde, kollega til kollega eller manglen på samme.
Fæces-humor
Serien rammer en humoristisk tone, og går man med på dens lidt absurde optrin, så er der mange grin at hente. Som da der i seriens første afsnit er blevet efterladt ”fæces” på en stol i opholdsstuen, og situationen køres op til en kæmpe sag. Didi vil blot gøre det rent, men Dawn insisterer på, at området og stolen skal desinficeres, og ’ejermanden’ findes – lige indtil Dr. Jenna dukker op og beordrer det efterladte som en vigtig del af hendes forskning, som vil udvide menneskehedens forståelse af, hvor mange typer fæces, der findes.
Men til trods for godt skuespil, virker karaktererne desværre en smule karikerede til, at man for alvor vil involvere sig i deres skæbner – som det eksempelvis er tilfældet i forholdet mellem den desperate Dawn og den mandelige, men måske homoseksuelle, kollega Patsy.
”Getting On” giver hospitalsvæsnet et hårdt, men kærligt satirisk spark og rammer plet med en kulsort humor.
Ekstramateriale
Ekstramaterialet består af en række slettede scener og en tilforladelig gag-reel. Temmelig uoriginalt og temmelig kedeligt. 1/6 stjerner.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Warner Home Video.
