Skriv en kommentar
Der er noget ironisk i at Haiti, et af verdens smukkeste lande, samtidig er på FNs liste over verdens farligste steder. Værst er det i bydelen Cité Soleil, hvor vold og mord hører til dagligdagen.
Instruktøren Asger Leth tager os med på en forunderlig rejse dybt ind i et af verdens allerfarligste brændpunkter, og resultatet er en film man sent glemmer.
I ”Ghosts Of Cité Soleil” møder man de to brødre 2Pac og Bily, der er bandeledere i hver deres del af byen Cité Soleil. Chimères kaldes de. Banderne er betalt og under kommando af præsident Aristide og hans Lavalas-parti, og har det formål at opretholde ro og orden i den betændte by.
Men det er ikke nemt at kontrollere byen, der mest af alt minder om en krigszone.
Samtidig med at brødrene kæmper mod en opposition, der kalder dem gangstere og mordere, kæmper de to en indbyrdes kamp om gensidig respekt og accept af deres vidt forskellige holdninger til Haitis politiske styre. I midten af det hele finder man den franske nødhjælpsarbejder Lele, der grundet sit arbejde bliver nødt til at have et godt forhold til bandelederne.
Med oddsene mod sig kæmper Lele, 2Pac og Billy om overlevelse i Haitis værste slum.
”Ghosts Of Cité Soleil” er ikke mindre end en fabelagtig filmoplevelse. Som publikum bliver man suget ind i en verden, der ligger så fjert fra vores trygge omgivelser. Brutaliteten, desperationen og den evige kamp for overlevelse bliver nådesløst kastet i ansigtet på publikum, og efter filmens afslutning, sidder man med en blandet følelse af fortvivlelse og håb. Kort sagt - at se ”Ghosts Of Cité Soleil” er som at få en visuel knytnæve lige i ansigtet.
Instruktøren Asger Leth leger flittigt med billederne. Eksempelvis klippes der mellem farve og sort/hvid, samtidig med at der zoomes helt ind på ofrenes ansigter. Selvom man præsenteres for ufattelige voldsomheder, kan man ikke lade være med at blive fascineret af Asger Leths fortællestil.
Selvom filmen omhandler en brutal verden, formår Asger Leth alligevel at give publikum en form for håb ved hjælp af de to brødres individuelle håb og drømme, der skildres via de mange interviews i filmen.
”Ghosts Of Cité Soleil” er en fantastisk medrivende dokumentarfilm der fænger fra første sekund.
Den amerikansk-haitiske musiker Wyclef Jean leverer et vanvittigt godt soundtrack, der supplerer billederne og fortællingen på det fineste.
Alt i alt synes tingene at gå op i en højere enhed for Asger Leth, der med ”Ghosts Of Cité Soleil” får en strålende debut som instruktør. ”This ain’t no Hollywood story” siger en af hovedpersonerne på et tidspunkt i filmen, hvilket jeg kun kan være enig i. Derimod er filmen et absolut must for alle filmelskere, der ønsker en anderledes og spændende oplevelse.
