Skriv en kommentar
Episk familieopgør
Den texanske rigmand og kvægavler Jordan 'Bick' Benedict Jr. (Rock Hudson) forelsker sig hovedkulds og gifter sig med den smukke og charmerende Leslie (Elizabeth Taylor) fra Maryland. Tilbage i Texas starter Bick og Leslie en familie på et af landets største kvæg-ranches, og Leslie skal forsøge at passe ind i det gammeldags sydstatssamfund, hvor mexicanere og sorte ikke betragtes for noget.
På ranchen bor Bicks søster Luz, som i den grad er sydstatskvinde med store armbevægelser. Luz bliver jaloux på Leslie, da hun frygter for sin betydning i hjemmet. Hendes stædighed for at bibeholde sin status fører til et tragisk uheld og hendes død efter faldet på den hest, som Bick oprindelig tog til Maryland for at hente.
Også på ranchen huserer Jet Rink (James Dean), der dog forlader den efter Luz død, da hun eftergiver ham et stykke af Benedict-landet i sit testamente. Jet er den umulige og urolige arbejdsdreng, der ved rent held rammer en olieåre på sit nye land og bliver stinkende rig og indehaver af Jetexas Oil Company. Jet er åbenlyst forelsket i Leslie og sammen med sin nyvundne rigdom, bliver han derfor Benedict-slægtens største nemesis.
Ligestilling, ungdomsoprør, racisme og stolte traditioner
For Leslie bliver i Texas en kæmpe omvæltning. Hun bringer menneskelighed, kærlighed og omsorg til det kolde, kyniske og racistiske stenaldersamfund i Texas. Med hjertet på det rette sted, tror hun det bedste om alle og bær derfor også over med sin umådelige stædige mand. Leslie repræsenterer som et gennemgående tema kvindernes frigørelse. Flere gange i filmen forsøger hun at deltage i mændenes politiske diskussioner, men får at vide, det er mandesnak og ikke for kvinder. Leslie protesterer højlydt for selvom hun er kvinde, har hun stadigvæk en hjerne og kan tænke selvstændigt!
Bick ankommer i filmens begyndelse som cowboyer i det vilde vesten, men viser sig at være langt mere blid og kærlig ens hans rå ydre signalerer. Bick er stædig og gammeldags, lever i fortiden og insisterer stædigt på at beholde kvægavlen fremfor fremtidens olieproduktion, da muligheden byder sig. Ligeledes insisterer han på (og bliver nærmest besat af), at hans søn Jordan (Dennis Hopper) skal overtage ranchen, som det mest naturlige i verden.
Men som et gennemgående tema om de unge, der vil bryde det gamle familiebånd og skabe deres egen karriere, vil Jordan læse medicin. De unge vil bryde den stolte familietradition og ikke videreføre generationers familievirksomhed. En ny verdensorden er på vej.
Det texanske folk har svært ved acceptere noget i nærheden af ligestilling. Man mingler ikke med underklassens mexicanere eller sorte, ej heller snakker man pænt eller hilser på ”dem”. De hvide er jo en overlegen race i forhold den slags folk! Benedictfolket er i den grad ignorante stenalderfolk, men til sidst mander Bick sig op og, efter 25 års ægteskab med en kvinde som har forsøgt banke fornuft ind i knolden på ham, forsvarer han en familie af anden etnicitet på hamburgerbar i filmens eneste actionfyldte scene: en god gammeldags nævekamp.
Giganternes kamp
Giant blev James Deans sidste film før hans tragiske trafikulykke i sin Porsche 550 Spyder, hvor den 24-årige filmstjerne mistede livet i høj fart. Dean nåede kun at medvirke i sølle seks spillefilm, i tre af dem som hovedrolle. Foruden Giant var det forinden Øst for Paradis (“East of Eden”, 1955) og Rebel Without a Cause (“Vildt Blod”, 1955). Dean nåede aldrig at se Giant, før den blev færdig, og ”modtog” en posthum Oscarnominering for bedste mandlige hovedrolle.
Giant placerer Dean i selskab med to andre af datidens største stjerner Elizabeth Taylor og Rock Hudson. Filmen er instrueret af George Stevens, der udover Giant nok er mest kendt for trekantsdramaet A Place in the Sun (1951) og westernklassikeren Shane (1953). Stevens vandt en Oscar for bedste instruktion for Giant.
Giant er et western drama med både sentimentalitet, melodrama og romantik. Den tematiserer racisme, kvinders ligestilling, ungdomsoprør, traditionsbrud og magtkamp. Den er underholdende og interessant at se den dag i dag. Hudson, Taylor og Dean viser deres klasse og sætter sig op ved siden nogen af datidens andre største episke klassikere.
Filmen er mastodont på mange måder. Alene spilletiden er 3 timer og 19 minutter og foregår over 25 år. Giant tog hele tre år at lave, hvor den gik 44 dage over tid i indspilningsfasen og langt over budget. Men heldigvis for Warner Bros. blev filmen en kæmpesucces både blandt kritikere og publikum, og modtog ikke færre end 10 oscar nomineringer, hvor den vandt, som nævnt, for bedste instruktion. Det hele kan opsummeres af George Stevens selv, som udtalte, at måske tog filmen tre år at lave, men tænk på hvor mange timer folk vil bruge på at se filmen gennem årene i fremtiden. Nu restaureret på blu-ray kan man sige, at det nok var besværet værd og han fik ret.
Warner Bros..
