Gigli (Ben Affleck) er gangster, om end lidt for blødsøden selvom han gerne vil være den store stygge ulv med det hårde ydre. Hans kriminelle arbejdsgiver, Louis, stiller ham den opgave, at bortføre en magtfuld anklagers yngre (retarderede) bror, Brian, for at undgå at Giglis boss (Al Pacino) stilles for en domstol. Desværre nærer Louis ikke så stor tiltro til, at Gigli vil kunne udføre opgaven. Derfor sender han den kønne gangstertøs, Ricki, med på opgaven – både for at være sikker på, at opgaven bliver udført, men også for at holde skarpt opsyn med Gigli. Så kan der da ikke gå noget galt. Til Giglis store overraskelse er Ricki lesbisk og det harmonerer ikke med, at Gigli er overordentligt interesseret i at lære sin nye partner at kende, udover det professionelle. Nu må Gigli forsøge at stå imod fristelsen for Ricki og samtidig udføre en opgave, der er gået ham over hovedet.
Det er Affleck og Lopez, der er den store ”sællert” af en film, hvis historie er fuldstændig ligegyldig og som er genfortalt et utal af gange. Der er intet nyt på videohylden, men hvad betyder det, hvis man kan få den dejlige Lopez eller den brysttatoverede Affleck at se? Her er en film, der sjovt nok vil tilltale både de mandlige som de kvindelige sjæle. Der bliver rusket lidt op i forskellene på mænd og kvinder, kvindeidealer bliver forsvaret såvel som de mandlige og dermed koges historien ned til at handle om, hvor mange ”fede” sætninger Affleck og Lopez er så dygtige til at fyre af i løbet af no-time. Andre ville måske mene, at filmen ikke er andet end en omgang romantisk pladder.
Gigli er en romantisk komedie, men uden en gæsteoptræden fra de altid velspillende Christopher Walken og Al Pacino, er det ikke svært at komme til at falde i staver til tider. Det er tydeligt at se, at både Affleck og Lopez skal variere deres rollevalg lidt for at nå op på samme højde som ovennævnte klasseskuespillere.
Man må dog tilføje at Afflecks karriere er gået stærkt, han kan sit kram. Lopez spiller meget på kvindelighed, kvindeidealer og fysisk attraktion. Det synes altid at falde tilbage til disse idealer, hun er endog skøn, så hvorfor ikke? Man må respektere hendes kombo-karriere som musiker og skuespiller. Det kan man da kalde overskud.
Justin Bartha, som spiller den retarderede Brian, er hans filmdebut. Han gør det godt og han er faktisk den mest underholdende person i denne film.
Martin Brest har intstrueret denne typiske videofilm. Han er manden bag En Duft Af Kvinde (Scent Of A Woman) fra 1992 med Al Pacino i hovedrollen. Der er milevidt fra denne film til hans uovertrufne film om den blinde kvindebedårer. Det er uden tvivl årsagen til, at Pacino er havnet i en lille rolle i denne film. Hvor er Brest dog havnet med denne film? Hvad har hans ambition været med denne film? Lad dig ikke snyde, der er ingen nævneværdigt fremragende over Gigli. Det er dog klart, at vi alle snydes af stjerneidealerne og forbinder dem med noget godt, dernæst sætter vi lighedestegn mellem kvalitet og deres navne.
Man skal dog helst huske på, at selv de gode skuespillere tager fejl en gang imellem. Det er den sidste kommentar herfra.
dvd ekstra materiale
Filmen leveres i 16:9 billedformat, men kan også tilpasses til at passe til den skærm, du måtte bruge.
Lyd: Dolby Digital 5.1 eller Dolby Surround 2.0. Undertekster på dansk, norsk, svensk og finsk.
1 ud of 6 stjerner for dette ekstramateriale.
Filmen er venligst stillet til rådighed af SF/Fox.