Efter et hav af Hollywood produktioner af det store monster Godzilla, har den japanske instruktør Takashi Yamazaki valgt at tage inspiration fra den allerførste Gozilla-film fra 1954. Filmen tilhører kaiju genren, som groft oversættes til gigantisk monster, og som første gang sås dagens lys tilbage i efterkrigstiden, hvor landet var i kæmpe sorg og skulle opbygge sig selv igen. Derfor blev dette kæmpe monster et symbol på tidens rædsler.
Kōichi Shikishima ( Ryunosuke Kamiki) er en pilot, der netop er hjemvendt fra krigen i 1945. Han er hjemsøgt af krigens spøgelser og rædsler og er plaget med overlevelses-skyldfølelse. Efter to år er han blevet boede i Tokyo sammen med Noriko ( Minami Hamabe) og deres adopteret datter. Koichi får et nyt job på en båd, men finder hurtigt ud af, at krigen ikke er forbi. Det viser sig nemlig, at monsteret Godzilla er i gang med at terrorisere Japan, og det varer ikke længe før monsteret sætter kurs imod Japan.
Stortalentet Ryunosuke Kamiki har faktisk været i gang, siden han var barn. Som andre anime-fans kender vi han i vesten nok bedst i hans rolle som Taki i den storslået anime-film ”Your Name” fra 2016. Kamiki stråler meget charme og sårbarhed, og dette giver et meget nuanceret og præcist portræt af den unge pilot. Han kæmper fortsat med krigens rædsler og PSTD, hvilket ikke var en bekendtgørelse i efterkrigstiden, og selv i det moderne Japan er svært at snakke åbent omkring. Det må håbes, at der kommer til at være mere fokus på den mentale tilstand med denne type film.
Takashi Yamazaki har blot haft 15 millioner dollars til at producere denne film, hvilket er peanuts i forhold til Hollywood produktioner. Alligevel har han formået at skabe en meget solid og effektiv film med disse ressourcer, og det er en yderst fornøjelse at se. Godzilla-monsteret er smukt computer-animeret og formår at være skræmmende, flot og storslået. Det er det perfekte symbol på krigstidens rædsler.
Selvom det er en monster-film, så sidder man også med en kæmpe klump i halsen, da det meste af filmen omhandler de menneskelige egenskaber, og hvordan en nation kan samles efter tragedier. Kontrasten imellem Japans storhed og ære står i skikkelsen af det store monster, som altid er en trussel for landet – og altid kan vende tilbage. Takashi Yamazaki viser dog her, hvordan deres sammenhold altid er stærkere end de forfærdelige trusler og rædsler, den japanske mentalitet har været udsat for.
”Godzilla Minus One” er storslået, fascinerende og følelsesladet. Ryunosuke Kamiki stråler i rollen som den unge pilot, hjemsøgt af krigens rædsler, hvor familie og nationen forbliver det vigtigste. Takashi Yamazaki CGI er på samme nivueu som diverse andre Hollywood produktioner – også selvom bugdettet har været gevaldigt mindre. Han har skabt noget solidt og unikt i Godzilla monsteret, og har vendt tilbage til den gamle, originale idé fra efter krigstiden. Filmen er fortsat relevant til både det nationale og internationale moderne publikum, og dette må siges, at være en kæmpe sejr for japansk biograffilm.