Min første tanke, da jeg så coveret til Going in Style var, at jeg synes det så bemærkelsesværdigt bekendt ud. Morgan Freeman, Michael Caine og Alan Arkin i en heist-film? Det kan godt være, de ikke har lavet sådan en film sammen før, men både Caine og Freeman har jeg da set i lignende film som The Italian Job (1969/2003) og The Maiden Heist (2009). Ældre mennesker der ser sig sure på systemet og derfor planlægger en eller anden form for røveri. Og ikke nok med, at skuespillerne har lavet noget lignende før; Going in Style er et remake af filmen med samme navn fra 1979. Der er altså absolut ingen nytænkning i denne udgave.
Filmen tager udgangspunkt i den tre ældre herrer Joe (Michael Caine), Willie (Morgan Freeman) og Albert (Alan Arkin). Tre elskværdige herrer der igennem et helt liv har fulgt reglerne og loven, men som nu alligevel må se sig selv være på randen til fallit. Banken vil tage Joe’s hus fra ham, deres fællesarbejdsplads fyrer dem, fordi den skal flyttes til Vietnam og samtidig fastfryses deres opsparede pension. Da Joe tilfældigvis er vidne til et bankrøveri, får han en ide. Hvorfor røver de tre venner ikke en bank og får samtidig deres ”retfærdige” hævn over banken og systemet?
Filmens første kvarter bliver brugt på at skabe en enorm sympati for de tre ældre herrer, så deres bankrøveri i resten af filmen kan retfærdiggøres med god samvittighed. Banken vil tage Joe’s hus, fordi han ikke længere kan indbetale sin gæld, de bliver fyret fra deres arbejdsplads, og samtidig er Willie syg og står og mangler en ny nyre. Læg dertil, at de alle tre er gode borgere, der også arbejder frivilligt, de lægger altid gode drikkepenge på deres lokale diner, og de er så gode mennesker, at de også har masser selvironi og konstant joker med deres alder. Man kan jo ikke andet end at holde af de mænd, der så samtidig bliver portrætteret af tre tidligere Oscarvindere, der har næsten 400 roller på deres CV tilsammen. Alligevel føles præmissen alt for letkøbt. Banken og systemet gøres lynhurtigt til en fælles fjende, som vi bare skal hade uden egentlig at skabe nogle realistiske nuancer. Ja, bankmanden er et arrogant røvhul og det kan godt være bankerne har snydt og manipuleret med de ældre med deres hurtige salgstaler. Selvfølgelig fortjener hovedpersonerne at gå væk med de mange millioner, men skal det virkelig være på bekostning af et bankrøveri, der burde være en traumatiserende oplevelse for de involverede, men som i filmen mere føles som et cirkusnummer, hvor alle blot går glade og smilende derfra. De tre bankrøvere var jo venlig imod den lille pige med dukken, så det går nok, at de har sigtet med pistoler imod alle dem der var i banken. Jeg køber den altså ikke. Hvorfor har man ikke brugt filmen til at sætte et ordentlig fokus på, at vi i nutidens samfund nogle gamle glemmer de ældre, der trods alt har brugt hele deres liv på at være med til at skabe det samfund vi kender i dag? Der bliver kun kradset ganske let i denne overflade, hvilket kunne have givet en film, der havde efterladt sig bare en lille smule ringe i vandet. I stedet trækkes man igennem, hvad der føles som et sammenkog af alle de heist-komedier du kan komme på. Lige fra den typiske montage, hvor røveriet planlægges og øves, til selve røveriet, hvor der selvfølgelig går noget galt, mens det i sidste ende bare ender godt. Det er bare for forudsigeligt og alt for genbrugt.
Going in Style benytter sig af tre velrenommerede skuespillere, hvis meritter man ikke kan stille spørgsmålstegn ved. Desværre skiller filmen sig på ingen måde ud i blandt alle mulige andre heist-film, dertil er den simpelthen for forudsigelig og letkøbt. Potentialet er helt klart til mere, men filmen er en hurtig glemt sag, der straks ryger i genbrugskassen med alle de andre heist-komedier.
Ekstramateriale
Blu-Ray udgaven af Going in Style indeholder følgende ekstramateriale
• Commentary with Zach Braff
• Deleted Scenes
Filmen er venligst stillet til rådighed af Twentieth Century Fox Home Entertainment Warner Bros.