Bedstemor road-trip
Fordelt over seks kapitler (’endings’, ’ink’, ’apes’, ’the ogre’, ’kids’ og ’Dragonflies’) handler Grandma om den lesbiske poet og bedstemor, Elle (Lily Tomlin), der lever med følgerne efter sin partner Violets død gennem lang tid. Filmen begynder med at Elle afslutter sit fire-måneder lange forhold til sin nye unge kæreste, Olivia (Judy Greer), fordi hun ikke betyder mere for hende end en fodnote i en af sine digte. Ud af det blå besøger hendes 18-årige barnebarn Sage (Julia Garner), som er gravid og har brug for 630 $ til en abort. Da Elle ingen penge har og Sages kreditkort er blevet konfiskeret af hendes anmassende mor, påbegynder de to en road-trip for at skaffe penge til aborten. En tur der blandt andet bringer dem forbi faderen til barnet, en boghandler og Elles eksmand Karl (Sam Elliott).
Grandma er en lille sød og sjov film om en bedstemor på en økonomisk road-trip med sit barnebarn for at skaffe penge til barnebarnets abort. Det bringer bedstemoderen på en tur gennem sin fortid, sine ødelagte forhold og tidligere venner for at bede om penge. Det giver et indblik i bedstemoderens tumulte liv og hedens kyniske attitude til livet og menneskerne omkring hende, som til tider inderholder et meget sort og hvidt livssyn.
"Times passes. That's for sure" - Eileen Myles
Filmen er skrevet, produceret og instrueret af den oscarnominerede Paul Weitz (About a Boy, 2002, In Good Company, 2004) og har eftersigende kostet under 600.000 dollars, hvilket er meget lavbudget for en amerikansk produktion. Weitz har tidligere instrueret Lily Tomlin i hans film Admission (2013), men denne gang er det Tomlins første hovedrolle i 27 år siden hun spillede overfor Bette Midler i Big Business (1988). Filmen fik premiere på Sundance Film Festival og Tomlin blev senere nomineret for en Golden Globe for rollen i Grandma.
Grandma er en film, hvor det utiltrækkende og videolignende visuelle udtryk med et irriterende bevægende amatørkamera (seriøst, har kameramanden Parkison?), bliver holdt op overfor de gode skuespilpræstationer og en historie, som ikke prøver at være mere end den er. Filmen er livsbekræftende, humoristisk og eftertænksom, og holder sig heldigvis langt fra moraliserende og tåkrummende slutninger. Humoren er afspejlet i Tomlins ’Elle’, som er lige dele rapkæftet, kynisk og livsklog. ”I don’t have an anger problem. I have an ass-hole problem, when people are ass-holes.” siger Elle efter hun sammen med Sage bliver smidt ud af café for at snakke for højlydt om abort.
Filmens længde på 79 minutter afspejler også at historien er kogt ned til sit essentielle, men samtidigt giver sig tid til, at vi kan involverer os i karaktererne. Grandma er en stærk kvindefilm om kvindeproblemer i en kvindeverden, hvor det er kvinderne, og ikke mændene, som har store nosser!
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Universal Pictures.