Skriv en kommentar
Filmens hovedperson, den unge og særdeles amoralske vilde yakuza (Tetsuya Watari), der bliver i en gangsterliga, der ser hans voldelige adfærd som et vigtigt våben i herredømet om vigtige territorier. Men hans gøren er impulsiv og respektløs, hvilket de gamle samurai og æresprincipper har svært ved at svælge, da hans gang på gang modsiger sig sin egen mester, og på et tidspunkt lægger hånd på ham, lever han et meget usikkert liv, da en sådan håndspålæggelse vil give enhver anden yakuza der kan dræbe ham, æresoprejsning og anseelse. Under en gemmer han sig hos en ung glædespige, og som tak for hendes gæstfrihed, voldtager han hende. Han bruger hendes kælderværelse som flugtsted, og til at afstive sig det seksuelle tryk, og dette forhold blomstrer op og bliver et underligt kærlighedsforhold, hende som den omsorgsfulde og ham som det sårede dyr, der ikke kan finde udløsning for sin indre rasen. Senere må han forlade området, og bliver på daværende tidspunkt introduceret til forskelligt narkotika.
En meget voldelig og makaber film, af Fukasakus, der er kendt for en aggresiv filmstil, og som en Pasolini afklæder volden med dets rå træk. Minder i sin stil om Kurosawas “De Syv Samuraier”, i fart og tempo, og halsløse forvirring, som udstiller meningsløsheden og den kaos der herskede. Skuespillerne spiller japansk så det forstår, med urokkelig værdighed, og specielt scenen hvor yakuzaen spiser knoglerne af sin kremerede elskede foran sin gamle mester, quasi-kannibalismens kvalmende øjeblik, og filmens stærkeste. Den er stærk foruroligende, og et kaleidoscop af voldsscener, og siges at være Fukasakus hovedværk. Filmen vises i forbindelse med Natfilmsfestivalen i København, i Cinemateket lørdag den 29. marts klokken 16.45 og i Paldas, onsdag den 2. april kl. 21.30. Go fornøjelse!
