Med fare for at gentage mig selv, så er det nu fjerde gang jeg stifter bekendtskab med Walk This Way’s dokumentarudgivelser fra rundt omkring i Europa og endnu en gang lider filmen af den samme sygdom som de foregående. Jeg har tidligere set på dokumentarer om dataovervågning, menneskelig reproduktion og ballet, og i denne sidste dokumentar, i denne omgang, bevæger jeg mig igen inden for i en særlig kunstarts verden, nemlig cirkusverdenen.
Grazing the Sky giver os et nært kig på livet hos moderne cirkusartister i og udenfor Cirque Du Soleil. Filmen følger historierne bag flere forskellige kunstnere og giver seerne et aldrig før set billede af deres liv og kunst. En hyldest til den menneskelige ånd og kraften forbundet med at følge sine drømme og yndefuldheden og styrken bag de kunstnere, der bruger deres kroppe som instrumenter. Filmet i 11 lande og på tre sprog af en ”Cirque Du Soleil-insider” forsøger denne film at gå dybere end blot et kig bag kulisserne.
Når jeg refererer til den samme sygdom, som de andre dokumentarfilm som jeg har anmeldt lider af, så er det fordi, at også denne film følger en nichegenre, nemlig cirkusartisters liv og kunstform, og har man ikke interessen for emnet, så bliver sådan en dokumentar ret hurtigt ligegyldig. Grazing the Sky føles som en decideret hyldest til de mange mennesker, der har opgivet deres ”almindelige” liv, herunder uddannelse og job, for at bruge deres kroppe til at performe med, fordi de netop kan noget fysisk som er ud over det sædvanlige. Det er beundringsværdigt at følge personer fra hele verden udleve deres drømme om netop at komme til at optræde for et af de største cirkusser i hele verden, Cirque Du Soleil. Filmen skal have ros for at være den af de fire dokumentarer med den absolut flotteste billedside. Ind i mellem de mange interviews med artisterne, skabes der masser af flotte billeder af optrædener med flotte og fabelagtige baggrunde, hvilket altså giver en ganske pæn og varierende billedside. Desværre synes jeg bare aldrig, at nogen af artisterne bliver deciderede spændende at følge. Det skyldes måske, at 11 artister er blevet ”presset” ned i fortællingen og det kan være svært at holde styr på hvem der er hvem undervejs.
Overordnet set giver Grazing the Sky et langt dybere indblik i cirkuslivet og den opofrelse som nogle artister gør for at følge deres drøm, men selvom det er beundringsværdigt, så bliver det aldrig rigtigt spændende. Der er ikke noget på spil og det kan en yderst flot billedside heller ikke rigtig rode bod på. Derfor kommer jeg heller ikke op på mere end 2 stjerner.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Twentieth Century Fox Home Entertainment Paramount