Epo (Hassan Preisler) er den inkarnerede ungkarl, der med en god freudiansk grundviden, ved hvordan man scorer en kvinde, men desværre også hvordan man hurtigst slipper af med hende igen.
Farfar (David Rousing) er fluefiskeren, den bløde mand, med den hårde dame der hjemme, og vil egentlig bare på den tur med drengene, til Barcelona på cykelryg. Fissesnak og andet røg hujer ham ikke.
Dingo (Stanislav Sevcik) er lidt a la Epo, men har en kæreste der hjemme. Tiden som ungkarl prikker i ham.
De tre drenge liv er under forvandling, de har alle rundet de tredive. Farfar skal giftes! Under et cykelmøde på en hyggelig cafe, støver Dingo og Epo to piger op. Senere bliver Dingo´s nye sexnomfaman opdaget af kæresten Sigrid (Marina Bouras), som forlader ham.
Farfar møder sit livs fristelsei en lysfiskerforretning, en pige der kan fluefiske, og har fanget en torsk på over 25 kilo, får hans grønnecykel lår til at blafre..
Epo møder den smukke men noget utilnærmelige Cecilie (Laura Bach), og væder med Dingo om hun godt kan scores. Men det er meget sværrere end han tror, da un er god til at gennemskue.
Farfar med lysfiskerinden, Epo står i vildrede med denne kvinde der ikke bare falder for han charme, og Dingo står mellem en vild nymfoman, der kun vil have sex og hans gamle store kærlighed Sigrid, som måske stadig er der?
En dejlig frisk og særdeles letbenet sag, om ganske almindelige mennesker. Det er som i denne meget forfriskende. Instruktøren Preben Lorentzen, som tidligere star bag actiondocu dramaet Supersælgerne, har her bevæget sig ud sin debut. Tilgangen til filmen, er autentiske, fra egne tildragede erfaringer, også leveringer fra venner og familie. De tre cykelrytter udgør tre slags prototyper for frygten at skulle binde sig. Det er ikke det store skuespilspræstation, bortset fra Christina Albeck Børge, men filmen har en uskyld og ærlighed over sig, og lægger sig tæt op ad de fire stjerner. Den er dog hurtigt glemt, men så længe det varer, er den en god humørpille, og en sikker kæreste skråstreg datefilm!