Skriv en kommentar
Jeg føler selv, at jeg ved rimeligt meget om Marvels tegneserieunivers, men på trods af dét, har jeg overhovedet ingen anelse om, hvem Guardians of the Galaxy er. Med et navn som det forventer jeg dog, at vi får sluppet det fulde rum-marvel univers løs, måske med nogle superhelte som hovedpersoner.
Umiddelbart er Guardians of the Galaxy en oprindelsesfilm. Vi bliver introduceret til hver af de 5 Guardians og lærer, hvordan de møder hinanden. Uden at afsløre for meget kan jeg sige, at der nok er en god grund til, at de alle mødes i et fængsel. Herefter går jagten så, i første omgang på at sælge filmens MacGuffin (en genstand, hvis eneste formål er at drive plottet), og dermed blive rige. Naturligvis viser hver af de 5 småkriminelle hovedpersoner sig at have gode kvaliteter og de ender med at forsøge på at redde universet, frem for bare at blive rige.
Og i virkeligheden er det disse 5 hovedpersoner vi skal tage udgangspunkt i; Hver af dem er unikke, deres egen afart af amoralske og ikke mindst: kreative og nuancerede. Jeg ved godt, at de er taget fra et stort bagkatalog af tegneserier og dermed har haft lang tid til at blive udviklet, men resultatet på lærredet er rigtigt godt.
Chris Pratt, der spiller Peter Quill, eller Star Lord som han foretrækker, bliver præsenteret dansende gennem en ruin med oldschool pop blæsende ud af sine høretelefoner. Og denne blanding af nostalgi og leg er en perfekt visuel metafor for ham. På samme måde får de andre en introduktion, der viser deres umiddelbare attitude til verden, for derefter at få plads til at udvikle sig eller vise andre sider af deres person.
Det eneste jeg vil sige i forhold til, at filmen har 5 hovedpersoner, som udfoldes smukt, er at skurken er decideret kedelig. Lee Pace er en herlig skuespiller, men her er han sminket til ukendelighed og efter min mening både mærkeligt og ikke særligt frygtindgydende. Til sammenligning har han to håndlangere, der begge gør et mægtigt fint indtryk.
Visuelt er filmen fænomenal. Jeg ved godt, at vi efterhånden har set mange smukke science fiction film, de 3 nye Star Wars, de nye Star Trek og The Chronicles of Riddick (2004) har alle gjort fantastisk arbejde med at vise både planeter og rummet frem, men Guardians of the Galaxy forstår stadig at overrumple mig. Filmen gør intet for at ligne det almindelige, men derimod alt hvad den kan for at tage mig til et fjernt og fremmed sted. Her er intet af det jordnære ved Iron Man (2008) eller Captain America: The First Avenger (2011); i stedet smider Guardians of the Galaxy seeren direkte ud i tegneserie kaos af højeste kaliber. I virkeligheden har Guardians of the Galaxy mere åbenlyst til fælles med Star Wars: Episode IV: A New Hope (1977) end den har med Marvels filmiske univers.
Filmen er en fænomenal brag af en tur. Den tager én med til fjerne verdener med en flok småskøre og afsindigt underholdende individer, der hurtigt viser sig at være nemme at holde af. På trods af en lidt svag skurk er truslen han repræsenterer tydelig og spændingen bliver bygget rigtigt godt op. Personligt ser jeg frem til at Guardians skal involveres yderligere i Marvels univers, og i det hele taget bare til ethvert gensyn med Star Lord, Gamora, Rocket Racoon, Groot og Drax.
