Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
”I Am Groot”. Det er ikke en replik jeg har savnet siden den første omgang Guardians Of The Galaxy. Det mærkelige rumeventyr med sære skabninger vender hermed tilbage med, om muligt, en endnu ringere handling og komplet ligegyldig perspektiv i forhold til at skulle retfærdiggøre lidt over 2 timers påstået underholdning. Jeg elsker 80’erne, men at referencer som Skeletor fra He-Man, Heather Locklear fra Dollars og kassettebånd med awesome mix-tape er havnet i Marvels tåbelige nonsens er mig en gåde, og hold nu fast. Det bliver faktisk så sølle at selveste Kurt Russell transformerer sig til David Hasselhoff (Baywatch, Knight Rider)! Ja, og var det ikke slemt nok i sig selv, så er der et kortvarigt gensyn med Howard The Duck. Tsk!
Det er i hvert fald noget med at Peter Quill (Chris Pratt – Jurassic World, Passengers) leder efter sin far, og i jagten på denne får han hjælp af vaskebjørnen Rocket (Bradley Cooper – The Hangover, Silver Linings Playbook), bæstet Drax (Dave Bautista - Spectre) og noget der ligner en trærod (Vin Diesel – Fast And The Furious). Der er også en grøn udgave af Zoe Saldana (som ellers plejer at være blå i Avatar). Den føromtalte vaskebjørn har desuden stjålet nogle batterier som man åbenbart ikke er enige om hvad hedder, og hvem de tilhører. Så er der ballade med en blå punkerdude (spillet af Michael Rooker fra Cliffhanger). Han får makkerskab af Sylvester Stallone, da de var gode til at skændes i netop Cliffhanger, så derfor har man tilkaldt Rambo/Rocky… Ja, den er god nok.
Så er der også noget med en søster der ligner Bicentenniel Man, og en kineser der ligner en loppe uden at tåle sammenligning med Ant-Man. Og så er der noget med… Ja, så flygtigt og elendigt er det. Ingen ved hvor det foregår, hvor man er på vej hen, og hvad det skal ende ud med. Tilmed er figurerne totalt uvedkommende og førstepræmiemodtagere af kunsten at overspille. Drax’ grin i hver en henseende er direkte pinlig, og samtalen om hvem der skal lave i lort i hvis seng, må siges at være så langt væk fra Marvels univers at man rystes. I min tid holdt man superhelte inden for deres felt. Nu skal de åbenbart være så elastiske at de kan rumme alt, og dermed rummer de intet. Guardians Of The Galaxy vol. 2 er så afgjort årets dårligste superheltefilm, men nok også årets dårligste actionfilm i det hele taget. Den kører på alle klicheerne og skyder bare ved siden af hele tiden og så igen. Sjældent set er der endt så meget rod samme sted, men det er vel lige meget, når først biografentreen er betalt. Penge man ikke kan få tilbage!
Naturligvis er Stan Lee også at finde i den obligatoriske birolle, men hvorfor vil han dog stadig lægge navn og ansigt til den slags idioti? Pilen peger dog tilbage på James Gunn, som er efektuator af filmen. Animationen er gumpetung og fjollet. Måske man bliver imponeret hvis man er teenager, men så stopper legen da også her. Charme og oneliners som ellers er genrens tilvalgte varemærke er så tåkrummende dårlig, at det slet ikke tåler sammenligning. Guardians Of The Galaxy vol. 2 tager prisen som den svageste film jeg har set i 2017, og jeg har med 3 måneder tilbage af året ikke fantasi til at forestille mig at den bliver slået… Selvsagt er der kun en enkelt stjerne til det futuristiske makværk som skampletter 80’erne.
Bonusmateriale er der rigeligt af. Du kan komme med bag kameraet. Du kan se slettede scener og fraklip. Du kan se Inferno musikvideoen, og bevidne James Gunns intro til filmen samt tilvælge kommentarspor.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Disney.
