Ole Lund Kirkegaard er i min optik en af de største danske forfattere nogensinde. Jamen, han skrev jo for børn? Ja, og det skal han have tak for. Det er enkelt og ligetil og enormt fængslende på samme tid. Og så er det lige til at nikke genkendende til. Og dertil kommer at det stadigvæk holder den dag i dag. Det er i sandhed udødelige klassikere, når jeg nævner titler som Orla Frøsnapper, Lille Virgil, Albert, Hodja Fra Pjort, Frode Og Alle De Andre Rødder m.fl. Alle lette at omsætte til det filmiske medie, hvilket de klassiske gamle spillefilm fra dengang beviser.
Nu er det så åbenbart blevet tid til at give dem en opdatering og et nyt publikum i form af vingummi-animation. Det startede først med Orla Frøsnapper og senest altså Gummi Tarzan, som lidt mere street anno 2012 blot hedder Gummi T. Sidstnævnte skal det handle om nu, for den er netop udkommet på dvd og blu-ray. Det kan dog lige i en bisætning indskydes at Otto Er Et Næsehorn er næste projekt i møllen af animerede OLK-værker som skal præge de danske biografer.
Den klassiske historie om den slappe dreng som har fugleklatter i stedet for muskler, som dagligt bliver drillet og får buksevand, som er ordblind og som slet ikke kan leve op til sin fars ambitioner om at være et rigtigt mandfolk, og derfor i stedet ender med næseblod efter et fald fra et højt træ. Lige indtil han en dag møder en heks som giver ham mulighed for at få et ønske opfyldt. Ivan Olsen, som ”Gummi Tarzan” i øvrigt hedder, ønsker sig naturligvis at han bliver stærk. Nu kan han lige pludselig spille fodbold, spytte langspyt og uddele buksevand til alle de store bøller. Lige indtil fortryllelsen fortager sig, og Ivan igen er en slapsvans. En elskelig fortælling som børn har læst igen og igen.
Og den skal vi så nyde nu, helt uden at bladre i bogen. Men blot læne sig tilbage for at gense alle de fantastiske momenter i animeret udgave. Men hov, hvad er nu det? Alt for mange ting er ændret. Hvorfor varer Ivans kræfter pludselig flere dage? Hvorfor bruger den ellers ikke særligt kloge Ivan sine evner til at forsøge at få veninder? Og hvorfor skal Ivans far pludselig slå sig på coach-titlen som en økonomisk effekt af sin søns opstigen i graderne? Det er sgu for kommercielt, moderne og lige live nok til mig. En alt for grotesk afvigelse fra bogen og langt mere end et stenkast fra Ole Lund Kirkegaards oprindelige idé. Næppe heller noget som de yngste seere overhovedet vil forstå, og hvis det så er en service til de forældre der er lokket med til overværelsen, så har de jo netop nu den alder som passer til selv at kunne have læst bogen i sin rå form, og derfor også har en chance for at blive knotten som denne signatur.
Man skal sgu ikke ændre radikalt på en klassiker. Vi vil se det vi i forvejen husker – ikke en ny version med alt det indbildske kunstneriske frihed. Det fjerner den lune, den humor, den hygge som Kirkegaard netop var en mester i at formidle. Miljøet bliver simpelthen utroværdigt i forhold til det mange af os kender, og de nye seere får hermed bestemt ikke en bedre fortælling end den originale. Det trækker selvfølgeligt kraftigt ned, og så hjælper det ikke meget at uddele ros til stemmelægningen, animationen og hvad man ellers kunne have ført sig frem med.
Der er noget at arbejde på frem til vinterferie-premieren på Otto-filmen. Vi vil have magiske blyanter, et gult næsehorn, 10 rugbrød, en høstak på cykel, en politimester uden hat og en god kop kaffe tilbage! Forstå det så... Synd at den primære målgruppe ikke i denne omgang for lov til at opleve Kirkegaards sande univers, og fri mig så en anden gang for at lave gangster-kultur i titlen. Frygter at den kommende film i serien kommer til at hedde ”O til det T til det T til det O er et Snudehorn”. Suk!
SF/Fox.