Skriv en kommentar
Stedet er Baltimore i start 60'erne, hvor alt på overfladen er naivt slikkepindsfarvet og uskyldigt. Her følger vi den erotisk buttet teenager Tracy Turnblad (Nikki Blonsky), der lever i en drømmeverden fyldt med sang og dans. Faktisk er hendes eneste drømme at medvirke i Baltimores smarte TV danseshow, ”The Corny Collins Show” ledet af Corny Collins (James Marsden), og derudover at score den smækre dansetrold Ling Larkin (Zac Efron). Problemet er at Tracy er tyk, hvilket hendes mor Edna (spillet af John Travolta i ekstrem makeover) konstant gør hende opmærksom på. Støttet af sin diplomatiske far Wilbur (Christoffer Walken), beslutter Tracy imidlertid at vise verden at dét at være tyk og anderledes, ikke behøver at være en hindring for at fuldbyrde sine drømme – så længe man har hjertet på det rette sted!
Lad det være sagt med det samme - man absolut skal stritte imod med næb og kløer, hvis ikke denne lille guldklump formår at trække et smil frem på selv det mest forkrampet ansigt. Fra start til slut er ”Hairspray” en fortryllende opvisning af en klassisk Hollywood musical, tilsat skarp sort humor og en komplimenterende understrøm af ironisk distance. Filmen er Tracy Turnblads verden – sød musik, dans og et ubekymret technicolor verdensbillede. Dansende på et knivsæg, udgør dette univers en umag balance i mødet med en bogstavelig talt sort og hvid verden, hvor 60'ernes USA er præget af massiv racisme og kommunist forskrækkelse. I sammensmeltningen af disse to kontraster hopper og springer guldkorn rundt i en perfekt koreograferet helhed, der er ustyrlig morsomt og altomgribende underholdende. Desværre træder ”Hairspray” desværre et enkelt skridt forkert i racisme moraliseren, anført af den irriterende Motormounth Maybelle (Queen Latifah) – heldigvis slippes dette greb dog hurtigt og efter en afvæbende svingom, ryger svipseren om i rækken af en ellers lang række velspillet karaktere.
Skuespillerpræsentationerne er et kapitel for sig og det er vitterligt svært at udpege dårligt dansende optræden. Det er dog helt afgjort familien Turnblads fantastiske kemi, med John Travolta, Christoffer Walken og Nikki Blonsky i højsædet, der skaber de mest mindeværdige og humoristiske scener. Travolta er ironisk nok næppe set bedre, man glemmer at der rent faktisk er en mand inde i det enorme Edna kostume; bl.a. ved filmens højdepunkt, en romantiske dansescene med Christoffer Walken, er der ikke et øje tørt over de to skuespilleres indsats. Nikki Blonsky griber uimponeret hovedrollen til værks med en så ærefrygtindgydende kraft og indlevelse, at Oscar nomineringen burde være en selvfølge. Ligesom John Waters i sin tid var instruktør, producent og koreograf på den originale film fra 1988, udfylder den tidligere koreograf Adam Shankman samme roller her i genindspilningen. Og hatten af for det kæmpe arbejde – og for hvad der muligvis kan blive starten på en musical revival i Hollywood.
”Hairspray” er i mod al forventning en komplet og enestående musical, der kaster omkring sig med Hollywood stjernestøv og uimodståelig underholdning. Udstrålingen af charme og underfundig komik er så overraskende smittende, at dagen nærmest skifter kulør. Dét er filmens force - en frisk og tiltrængt flugt ind i en dagdrøm på en kold og grå vinterdag. Komplet indlevelse er formentlig den fremmeste opgave for film i det hele taget - og "Hairspray" løser den opgave til noget nær perfektion.
