Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Computer-Animationsfilmen er de senste tyve år sprunger hastigt frem og har efterhånden givet publikum et utal af fantastiske oplevelser. De hovedansvarlige har været Pixar/Disney som har underholdt os med blandt andet en kulnarisk rotte og levende legetøj, og Dreamworks der har givet os en grøn enspænder Ork og en kong-fu kæmpende panda. Under disse finder man blandt andet Sony Animation og Warner Bros., der momentiøst har givet os nogle underholdende animationsfilm, dog måske i en klasse under de føromnævnte.
Warner Bros. ramte dog plet i 2006 med de dansende og syngende pingviner i Happy Feet, der blev et stort hit og fik generelt gode anmeldelser. Derfor var efterfølgeren uundgåeligt på Hollywoods samlebånd og med den samme instruktør George Miller (Mad Max filmene og Babe filmene) tilbage i det iskolde animationsstudie og et cast der vil gøre enhver filminstruktør misundelig, var der derfor lagt op til en andnu en uforglemmelige rejse til antarikis.
Men glem det med at pakke sneskoene og anorakken. Det er rejse du ikke behøver at tage på!
Happy Feet 2 er en underlig omgang rod. Når man tænker på at filmen er lavet inden for murere af Hollywoodstudierne, der nærmest har skabeloner til enhver genre, er Happy Feet 2 er underlig omgang ustrutureret historiefortælling, der fuldstændig misforstår at sætte noget spidsen. Filmen er nærmest konfliktløst og bliver derfor til en vis grad meningsløs. Hvis et problem opstår for de små løjerlige pingviner, overplaskes det i sang og dans og problemet går i sig selv. Herefter går filmen videre til en ny forhindring, som i virkeligheden ikke rigtigt er nogen. Faktisk anlægger filmen sig en episodisk stil, hvor små konflikter løses ubesværet, og det hele er så uendeligt ligegyldigt.
Happy Feet 2 er hvad jeg vil kalde en ‘pattebørnsfilm’. Den henvender sig åbenlyst til små børn, som kan blive underholdt af små søde computeranimerede pingvinunger der snakker babnysprog. Og netop animationen er fuldt på højde med dagens standard og de små humoristiske øjeblikke kan da også få en til at trække på smilebåndet. Specielt den fuldstændige malpalceret sidehistorie med de to lyskrebs Will og Bill (med stemmer af Brad Pitt og Matt Damon), er replikkerne veldrejede og sjove. Men kan så undrer sig over de overhovedet er med. Det virker næsten for tydeligt at man har forsøgt at kopiere Ice Age succesen med Scrat egernet som sidehistorie.
Happy Feet 2 har flere humoristiske punchlines og en sublim animation, men så stopper det også her. Karaktererne synger når filmen løber tør for idéer, og selv sangene er uværdige cover versioner er forskellige popnumre. Hvis den kan holde ungerne beskæftiget i 90 minutter, så er den selvfølgelig også noget værd. Men du kan roligt klare madlavningen eller tøjvasken imens uden at gå glip af noget.
Warner Home Video.
