I 1971 spillede Michael Caine rollen som Jack Carter, der i forsøget på at finde de ansvarlige for sin broders død måtte påtage sig rolle som den voldelige hævner.
Det er 39 år siden og man skulle måske tro at film med samme tema og med samme hovedrolleindehaver ville være dødfødt. For hvor troværdigt er det lige at en aldrende pensionist tager ud på et blodigt hævntogt? Det er heldigvis aldeles troværdigt, når det er Michael Caine, der spiller hovedrollen.
Harry Brown lever et ensomt liv i en forstad til London. Trøstesløse betonbyggerier er hans verden. Konen dør af kræft og Harry bor alene på et sted hvor, man ikke blander sig hvis naboen får tæsk. Narkomaner og voldelige bander hærger i kvarteret og er man ingen af delene, holder man sig inden døre efter mørkets frembrud. Harry har én eneste ven tilbage i verden - den jævnaldrende Leonard. De mødes på den lokale pub til et spil skak af og til, og her viser Leonard at han går med en bajonet gemt under frakken for at beskytte sig selv. Han er bange, fortæller han. Meget bange.
Kort efter bliver Leonard fundet myrdet. Han er blevet gennembanket og stukket ned. Politiet har ingen spor, og Harry er nu helt alene i verden. Uretfærdigheden rammer et eller andet i Harry, og som en mand der ikke har noget at tabe begiver han sin på en mission i underverdenen for at finde dem der er ansvarlige for hans vens død, og sørge for at retfærdigheden sker fyldest.
Michael Caine er Harry Brown, står der på coveret. Og det kunne ikke siges bedre. Selv om han er født i 1933 og derfor ikke har langt til de 80, kan man bestemt ikke sige han er skindød. Fortællingen om Harry Brown er på mange måder forudsigelig, men den har ét stort bankede hjerte, der driver den fremad, og det hjerte er Michael Caine. Han forsøger ikke at være noget han ikke er, og selv når historien skifter fokus fra den skrøbelige gamle mand til blodig vold, så er det troværdigt hele vejen. Michael Cains karriere bider sig selv i halen på fremragende vis, når Jack Carter bliver til Harry Brown.
Fortællingen i filmen er vedkommende, og hvem kender ikke til frygten for meningsløs vold? Selv om den er en aldrende pensionist der skyder til højre og venstre mister historien ikke bid, tvært imod bliver den måske endnu mere gribende og vedkommende.
Harry Brown er en tour de force ud i hævn og retfærdighed, og viser på glimrende vis hvad mennesket er i stand til hvis blot presset bliver stort nok. Afmagt bliver til magt og som manden der ikke har noget at tabe, er Harry Brown en stærk og rørende film, man bør se ikke bare for Michael Caine, men for aktualiteten og det lille kraftstykke den er.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.