Skriv en kommentar
Gamle Harry (Iwar Wiklander) har to voksne døtre, der begge er gravide for første gang. Den ældste Marie(Lena Endre), er ængstelig, mens Ninni(Amanda Ooms) tager det hele lidt med ro. Harry er stolt, for måske kan familien endelige slippe af med erindringen om mørket, som i sin tid slugte pigernes mor.
Men pigernes fremtidsplaner ændres brat, da Ninni mister sit barn. Misundelse og rivaliseren mellem de to søstre bryder nu ud i lys lue, og deres tidligere så stærke sammenhold begynder at knage voldsomt.
Hemmeligheder, misforståelser og ubehagelige spørgsmål dukker op til overfladen. Er Maries barn ikke også Ninnis, bare lidt, når nu de er søstre ? Hvad skete der egentlig med deres mor – og hvorfor kom Harry ind på pigernes værelse om natten ?
Denne film af Richard Hobert er et stort svensk drama, med tydelige associationer til film af Ingmar Bergman. Den handler om noget af det største tab, man kan have som forældre, nemlig at miste sit barn. Hvordan reagerer man når ens søster samtidig føder en velskabt søn ?
De to kvindelige skuespillere Lena Endre og Amanda Ooms spiller helt fantastisk, og man fornemmer og tror virkelig på deres præstationer. De er begge to i særklasse, og formåer at vise den smerte som deres karakterer går igennem.
Man sidder som tilskuer til filmen, og venter på hvad filmen skal slutte med, og jeg sad i hvert fald med flere forskellige ubehagelige løsninger, da filmen på et tidspunkt går på grænsen imellem et drama og en thriller.
Hvordan den slutter skal jeg ikke afsløre her, men filmen kan anbefales som en god voksenfilm, hvor mor og far går i biffen sammen, og har en film som man kan diskutere om bagefter.
