Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Lidt Udover Det ...
Lidt Udover Det Sædvanlige billede

Børnene Fra Sølv...
The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

Haunted Mansion

10. august 2023 af Natasha Margrethe Jensen

5 stjerner Skriv en kommentar

Haunted Mansion billede

Kan du lide spøgelser? Kan du lide gys og lidt magi? Måske du også er fan af Disney? Så er det vist tid til en biograftur for dig. Efteråret er lige rundt om hjørnet, men vejret er her allerede, og Haunted Mansion er den perfekte film til, at få dig i efterårsstemning samt varme dig op til Halloween.

Et sted ude i vores verden findes der et hjemsøgt hus eller nærmere sagt et palæ. Faktisk findes der fem af dem, hvis du undersøger det lidt nærmere på nettet. Walt Disney Pictures har nemlig temaparker rundt omkring i verden, og i fem af dem vil man kunne besøge The Haunted Mansion (Det Hjemsøgte Palæ). Dermed har vi også inspirationen bag Disneys nye film Haunted Mansion.

I filmen følger vi først Ben (Lakeith Stanfield), som er en mand der arbejder med at designe og opfinde nye kameralinser. Han møder en kvinde ved navn Alyssa (Charity Jordan), som er en tour guide. Dog ikke en hvilken som helst tour guide. Hun viser folk, hvor der gemmer sig spøgelser. Ben tror dog ikke på spøgelser, men Alyssa overtaler ham til at komme på en af hendes rundvisninger, og derfra falder de hurtigt for hinanden. Filmen springer herfra frem i tiden meget hurtigt efter en kort intro, og selvom det ikke bliver direkte nævnt til at starte med, så er man ikke i tvivl om, at Alyssa ikke er der mere. Ben vågner op alene, og blevet en gnaven mand, som der ikke kan finde ud af socialisere sig med andre. Og han er i gang med at udvikle et kamera, som kan fange spøgelser på billeder.

En times kørsel fra Ben finder vi Gabbie (Rosario Dawson) og hendes søn, Travis (Chase Dillon). De er lige flyttet ind i et palæ. De når ikke at bruge særligt mange minutter inden i palæet, før de finder ud af, at stedet er hjemsøgt. De flygter derfra, men spøgelserne følger efter dem, og i sidste ende bliver de tvunget til at flytte tilbage i palæet på grund af, at spøgelserne tvinger dem til det. For at få styr på den situation, som Gabbie og Travis nu befinder sig i, vælger Gabbie at hyre en præst ved navn Kent (Owen Wilson), Ben som kameramand, en synsk kvinde Harriet (Tiffany Haddish) og en historiker ved navn Bruce Davis (Danny DeVito). Sammen prøver de alle at finde ud af hvordan de kan bekæmpe spøgelserne.



Når man ser en rigtig god Disney film som Frozen, Løvernes Konge eller en af de mange andre klassikere, så sidder jeg selv altid med en utrolig munter følelse i kroppen. Og når Disneys intro kommer op på skærmen, så får jeg altid gåsehud. Også selvom Disneys intro er skiftet til en ny der hedder ”100 Years of Wonder Intro”, som ikke er den originale intro, som jeg voksede op med, da jeg var et barn. Men den giver stadig glæde og spænding i kroppen. Og endnu bedre… når jeg ser alt magien i nogle af disse film, så glemmer jeg helt tid og sted, og at jeg faktisk har et menneskeligt liv, som venter på mig, når filmen slutter.
Haunted Mansion er en dragende film. Den er fyldt med trolddom, spøgelser, uhyggelige ting og den bedste Disney magi, som man kan ønske sig. Og den giver mig alle de følelser, som jeg lige har beskrevet længere oppe.

Jeg havde lidt lyst til at gribe fat i manden der sad to sæder fra mig i biografen, og sige til ham: ”Er det her ikke bare fantastisk?!” Den følelse som nogle får af en opstemt fodboldkamp, den får jeg, når en film hiver alle ens glade og spændte følelser frem. Jeg var meget opslugt af hvad der skulle ske næst i filmen hele tiden. Og filmen sad i mine tanker hele dagen efter jeg havde set den. Jeg tænkte og tænkte over den, og jeg havde lyst til at se den igen.

Titlen hedder jo Haunted Mansion, så der er selvfølgelig også lidt gys i filmen. Dog ikke så voldsomme gys, at jeg ikke kan falde i søvn om natten. Det er trods alt også en Disney film med en aldersgrænse på 13 år, så vi er ikke på niveau med gyserfilm som The Conjuring. Men den har en perfekt mængde gys, som lige gav mig nogle små hop i sædet en gang imellem.

Derudover er den bare utrolig underholdende lige fra starten af og frem til slutningen. Den er rørende, spændende og tiden flyver af sted, når man ser filmen. En ting Disney også gør virkelig godt er deres visuelle effekter. Det er sjældent at Disney skuffer, når det angår deres effekter i filmen, og som en rigtig filmnørd, så er det tilfredsstillende at kigge på. Så high five til det visuelle team bag filmen.
Og så er det jo også en stjernespækket film med store navne, som alle gør det godt. Men særligt Chase Dillon som spiller den unge Travis gør det godt. Han er nok ikke den mest kendte endnu på grund af sin unge alder, men han formår at hive en masse smil frem under filmen med hans charme og humor.

Så der er vist ikke så meget andet for, end at sige det følgende - den danske sommer bliver ved med at skuffe os lige for tiden, så hvorfor ikke tage ind i biografen og blive lidt glad med en Disney film som denne? Vejret vi ser for tiden, passer meget godt til filmens tema, det er rent faktisk biografvejr, som vi har med at gøre for tiden.

Titel: Haunted Mansion
Original Titel: Haunted Mansion
Premieredato: 10. august 2023
Instruktør: Justin Simien
Skuespillere: Lakeith Stanfield, Tiffany Haddish, Rosario Dawson, Chase Dillon, Owen Wilson, Jamie Lee Curtis, Danny DeVito, Jared Leto
Spilletid: 125 min.
Selskab: Walt Disney Pictures, Rideback, 2023
Genre: Adventure








banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...