Umiddelbart ser det ud til at Marcel og hans kollega Wim har fået sig noget af et luxusjob. De skal køre en busfuld rejsende fra Belgien til Tangier i Marokko, så ellers vente nogle dage på et femstjernet hotel og derefter køre bussen hjem igen.
Firmaets chef er også med på turen sammen med sin kone, men da hun ikke magter at tage busturen hjem igen beslutter de sig til at tage et fly, og overlade bussen til de to chauffører. Hverken Marcel eller Win tænker nærmere over det, indtil de pludselig bliver stoppet af grænsepolitiet på vej hjem. Politiet finder 350 kilo hash gemt i bussens bagagerum bag et panel, og arresterer begge chaufførerne. Marcel fortæller politiet om chefen og at det er ham, der står bag det, men trods af at politiet arresterer chefen og han tilstår, bliver både ham og Wim dømt til 7 års fængsel.
Fængslet i Marokko er et veritabelt helvede på jord. Fangernes familier forventes at sørge for dem, og de får hverken senge, tøj eller anstændig mad. Fængslet er også et yderst brutalt sted, hvor de stærke bestemmer over de svage og hvor fængselsbetjentene kan bestikkes til hvad som helst. Hjemme i Belgien kæmper Marcels familie for at få ham løsladt, men de møder ikke andet en modstand fra de offentlige instanser. Tiden går, og Marcels helbred går drastisk nedad, og pludselig er det et spørgsmål om liv eller død at få ham hjem igen.
Helle in Tangier er ganske vist en af de typiske ”historier fra det virkelige liv”, men det ændrer alligevel ikke på at det er en grusom fortælling om hvad der sker, når man pludselig befinder sig et sted, der står uden for lov og orden. At Marcel er uskyldig betyder ingenting, han skal lide og ingen gider høre på ham, når han fortæller sandheden. Filmen er en gruopvækkende fortælling om livet i et afrikansk fængsel, og om et justitsmord, som ingen fra offentligheden er villige til at røre med en ildtang indtil pressen bliver indblandet.
Anmeldelsen afsluttes med:
Filmen er venligst stillet til rådighed af:Warner Bros..