Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Jeg kan ikke lade være med at trække lidt overbærende på smilebåndet, hver gang jeg støder på en film af italienske Bruno Mattei (1931-2007). Med titler som ”Violenza in un carcere femminile” (1982) og ”Rats - Notte di terrore” (1984) (begge ude på dansk DVD under titlerne ”Violence in a womans prison” og ”Rats”) på cv’et, er Mattei berygtet for at levere lav-budget gys af allerværste (bedste) kvalitet. Matteis film er oftest ufrivilligt morsomme, med masser af elendig dialog, amatøragtigt skuespil og masser af plothuller på størrelse med Grand Canyon. Omvendt er Matteis film altid super blodige med rigelige mængder teaterblod, indvolde og andet godt. Med andre ord så er Bruno Matteis film noget af det mest elendige, sleazede og blodige man kan finde i bunken af italiensk horror – og hold op hvor er det underholdende.
”Hell of the Living Dead” fra 1980 er, som du nok har gættet, en zombie film i stil med Lucio Fulcis mesterlige ”Rædslernes grønne ø” fra 1979. Da et uheld på en kemikaliefabrik sender en livsfarlig gas udover Ny Guineas grønne jungle bryder helvede løs. Gassen forvandler alle den kommer i kontakt med til zombier, der hellere end gerne vil sætte tænderne i lidt friskt menneskekød. En elite militærenhed sendes til øen, for at undersøge omstændighederne bag ulykken. Undervejs møder militærfolkene to journalister, der ligeledes er på jagt efter sandheden omkring det dødbringende giftudslip. Sammen må den lille gruppe nu forsøge at overleve de levende dødes sult efter råt kød, og samtidig kæmpe sig igennem det farefulde junglehelvede.
”Hell of the Living Dead” er en helt igennem fjollet zombie film, der halter gevaldigt efter forbillederne ”Rædslernes grønne ø” og George A. Romeros ”Dawn of the Dead” (1978). Filmen er elendigt stykket sammen, og meget af dialogen virker som noget man har skrevet kort tid inden optagelse. Filmen byder ydermere på noget af det værste zombie-skuespil jeg mindes at have set nogensinde, ligesom effekt makeuppen heller ikke er noget at råbe hurra for. Til gengæld er filmen yderst blodig med masser af zombier, der lystigt gnasker løs i deres sagesløse ofre. En af filmens mest berygtede scener er, hvor en ung kvinde får flået tungen ud mens hendes øjne presses ud af kraniet – velbekomme.
En velkendt anmelder-kliche er, at filmen er så dårlig, at den rent faktisk er god, men ikke desto mindre er det meget passende til Matteis ”Hell of the Living Dead”. Trods det elendige skuespil, den gennemhullede historie og de middelmådige replikker, så keder man sig ikke et eneste sekund af filmens samlede længde. Er man fan af italiensk film-trash er Matteis film ikke til at komme uden om.
Ekstramateriale
Bonusmaterialet til AWE’s udgivelse af ”Hell of the Living Dead” er et glimrende bevis på, at lidt også kan være godt. På skiven finder man, udover en original trailer til filmen, et overdådigt billedgalleri med masser af gamle plakater og lobbystills fra forskellige lande. Endvidere får man nogle filmografier/biografier over de medvirkende i filmen. Der er også blevet plads til et trailershow med andre zombie film fra AWE, samt en lille booklet omkring filmen. Bookletten er forfattet af gyser-aficionadoen Jack J., der entusiastisk fortæller om Mattei og hans film. Det er interessant læsning skrevet med et glimt i øjet – herligt!
4 on-z stjerner til ekstramaterialet
