Instruktøren David Mackenzie har sammen med manusforfatter Taylor Sheridan skruet et effektivt plot sammen der uden videre kan ses som en meget slet skjult kritik af bankerne under den finansielle krise 2007 – 09. Vel er brødrene Toby (Chris Pine) og Tanner (Ben Foster) kriminelle når de kører fra bank til bank for at tømme kasserne, men de røver konsekvent den bank der satte deres nu afdøde mor i bundløs gæld, så de nu står til at miste den mødrene farm. Med andre ord betaler brødrene gælden tilbage med bankens egne penge!
Man kan kalde filmen en moderne western eller roadmovie. Begge dele er rigtigt; genrekendetegnene er tydelige, ikke mindst tragikken der slår mere og mere igennem efterhånden som nettet strammes om brødrene. Og når nettet strammes skyldes det først og fremmest at sheriffen Marcus (Jeff Bridges) uanset hvad vil opklare den sidste forbrydelse, inden han går på pension. Også det er et velkendt genrekendetegn – at der på afstand opbygges en forståelse for hinandens kriminelle og lovlydige gøren og laden med bund i et rodfæstet sæt af værdier; der må da være en fælles form for retfærdighed til!
Mackenzie fortæller ligefremt og med tæft for spændingsopbygning. Og fotografen Giles Nuttgens præsenterer det texanske landskab som endeløst stort, støvet, ufrugtbart, allerhelvedes varmt og stillestående. Her er ingen udvikling men banker der tager sig godt betalt. Derimod interesserer hverken instruktør eller manusforfatter sig tilsyneladende meget for egentlige portrætter af personerne. At brødrene er meget forskellige – den ene lovlydig og fraskilt den anden håbløs kriminel (slog han deres far ihjel?) – er åbenlyst, men deres personligheder lærer vi aldrig at kende. Det samme gælder den pensionsmodne sherif – udover at han elsker at drille sin vicesherif med halvracistiske jokes, kender vi ham ikke. Er han alene, og har han altid været alene – og hvad er det egentlig for et Amerika han tror på? Ikke desto mindre er det svært at forestille sig, at man kan få mere ud af personerne end trioen Bridges, Pine og Foster får det, når nu manus ikke rummer mere. Trioen udfolder veloplagt deres karakterers genrekendetegn i et ubarmhjertigt texansk landskab.
Måske skal man ikke altid forlange andet end en veloplagt opdatering af holdbare genreskabeloner. Og så glæde sig over at den bruges til velanbragt samtidskritik; stærkt står den ene brors ord om, at fattigdom er en arv der kun kan brydes gennem forbrydelse. Ikke desto mindre kan instruktøren David Mackenzie andet og mere. I hans foregående film, den hårdtslående skotske fængselsfilm ”Starred Up” fra 2015 der af uransaglige grunde aldrig kom op i en hjemlig biograf på trods af utallige festivalpriser, skruede instruktøren anderledes op for realismen og den psykologiske skildring. Når man ser hvad cowboytrioen her præsterer kan man kun drømme om, hvad genrestykket kunne være blevet til.
Ekstramaterialet består af: Enemies Forever: The Characters of Hell or High Water; Visualizing the heart of America; Damaged Heroes: The performances of Hell or High Water; Rde carper premiere; Filmmaker Q&A.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Scanbox.