Skriv en kommentar
Han ser stadig bizar ud, den rødmossede djævledreng med de skamferede horn og kæmpenæve. Det er dog hverken Ron Perlman eller David Harbour, der denne gang har ladet sig transformere. Turen er kommet til Jack Kesy, som er et forholdsvis ubeskrevet blad i film- og tv-sammenhæng. Det samme kan man sige om resten af castet, hvor Jefferson White umiddelbart er eneste for alvor velkendte ansigt, hvis man altså har set Yellowstone.
Denne historie er sat i 1959, og uden videre præsentation af skabningen med det brutale udseende, så fordres omdrejningspunktet via en actionsekvens, hvor Hellboy ombord på et tog med et par kompagnoner skal transportere en giftig overnaturlig edderkop til hovedkvarteret. Edderkoppen vokser pludselig til vanvittige dimensioner og en kamp bryder ud, der resulterer i, at den pågældende togvogn løsriver sig fra vogntoget og tipper omkuld. Strandet i en dyb skov mærker Hellboy en form for kald fra onde kræfter. Kræfter der huserer i skoven og som med al sandsynlighed har påvirket til edderkoppens pludselige vokseværk. Ud over Hellboy overlever kun den ene agent, Bobbie Jo Song (Adelina Rudolph), og de står nu på fremmed grund præget af ondskab.
Snart efter møder de en af de lokale Tom Ferrell (Jefferson White). Hellboy og Song følger med Tom for at opspore Toms eks-kæreste Cora, men en gennemgang af Coras hus udmønter sig kun i fundet af Coras hudlag helt udsuget for sjæl og indvolde. Forfærdet fortæller Tom om skovens tegn på heksekraft. Noget som Coras lig helt sikkert synes udsat for. Toms minder bringer ham i kontakt med et møde med Effie Kolb, en selvudnævnt heks, der huserer i skoven, og som overtalte Tom til at indgå en pagt med et væsen i folkemunde kendt som The Crooked Man. Hellboy, Song og Tom må nu udgøre den enhed, der finder frem til The Crooked Man og få sat en stopper for hans tunge virke over skoven.
Hellboys oprindelse kan dateres tilbage til 1993, hvor hans særlige ydre første gang kunne spottes. Udgivet af Dark House Comics i tegnet format, men siden har Hellboy også fundet vej til mini-serier, animation og naturligvis film, hvor The Crooked Man udgør spillefilm nummer 4. Filmen her foregiver ikke at linke sig på de to oprindelige med Ron Perlman i hovedrollen og ej heller rebootet i 2019. Uagtet foregiver instruktør Brian Taylor, at du som seer altså godt ved hvem Hellboy er. Denne fjerde films forsøg på at blande lige dele action og gys har dog sine negative udsving. Dertil kommer at historien og plottet generelt er temmelig banalt. Uhyggen, hvis man overhovedet kan tale om den, skulle åbenbart forekomme i de passager, hvor underlægningsmusikken trækker på den ildevarslende symfoni. Tak for hjælpen, for ellers havde jeg aldrig fornemmet det. Jovist er The Crooked Man, heksene og den blinde præst som taget ud fra en overnaturlig fortælling, men deres respektive gøren og laden forbliver alt for passivt. Hellboy får i kampen nok at se til, hvilket retfærdiggør actionscenerne, og der er også et retmæssigt kig på hans fortid i form af refleksive drømmesyn. Derudover er progressionen i skovturen desværre ikke særlig fængende og ender med at føles som en overfladisk omgang det gode mod det onde. Det fjerde kapitel om den ellers tidligere velportrætterede antihelt er i bedste fald forglemmeligt.
Man anede det i forhold til udgivelsen direkte på betalt streaming. Man havde måske nok også luret det i form af castingen, men det er jo aldrig forbudt at krydse fingre alligevel og håbe på en positiv afvikling. Det bliver Hellboy - The Crooked Man aldrig, og skulle man have fået hang til skove (måske) beboet af en heks på en helt anden klinge, så se eller gense The Blair Witch Project i stedet for.
