Skriv en kommentar
Scarlett Johanssons kommende brudgom, Ryan Reynolds, har hovedrollen i denne romantiske fortælling om den svære vej til at finde den rigtige kærlighed og ende op med rent faktisk at være lykkelig. For første valg er ikke nødvendigvis det bedste valg. ”Helt sikkert…måske”, med den langt bedre titel ”Definitely Maybe” på originalsproget, forløber over 16 år og instruktøren Adam Brooks har ønsket at skabe en kærlighedshistorie med en længere baggrundshistorie end vi normalt er vant til at overvære. ”Helt sikkert…måske” er en film om kærlighed, romantik og et lille indblik i New Yorks udvikling fra 1992 og frem til i dag.
Will (Ryan Reynolds) er ved at blive skilt og midt imellem ham og hans ekskone er deres datter, Maya (Abigail Breslin), i klemme. Hun bliver efter seksualundervisning i skolen nysgerrig efter hvordan hendes far mødte hendes mor og presser sin far til at fortælle historien. Will giver efter, men ændrer navnene i sin fortælling så Maya selv må gætte sig frem til hvem hendes mor er.
Will har haft 3 kvinder i sit liv. Der er den kønne Emily (Elizabeth Banks) som han må lade blive tilbage i deres fødeby til fordel for et job i New York som en del af Bill Clintons præsidentkampagne. Der er den intellektuelle Summer (Rachel Weissz), der sætter hans karriere på spil og den alternative April (Isla Fisher) der bliver ved med at vende tilbage.
Historien udvikler sig til en sand kærlighedskrimi, for hvem ender op med at blive Wills kone og moderen til Maya?
Man kan ikke komme udenom de banale og kvalmende søde scener i film som denne, før den lykkelige slutning kan træde ind. Der er ingen vej udenom, men der er flere scener der er til at bære over med end scener der får tæerne til at krumme. Abigail Breslin, som vi tidligere har set i ”Little Miss Sunshine” og M. Night Shyamalans ”Signs”, er i rollen som Maya til tider svær at bære over med. Hun ligger og svinger på grænsen mellem godt skuespil og rollen som unaturlig unge, der presser citronen til det yderste når det kommer til sentimentalitet. Reynolds er derimod naturlig i rollen som Will, men ret så kedelig i længden. Ingen af rollerne træder rigtigt i karakter, det skulle da lige være Kevin Kleines mindre birolle som aldrende forfatter. Men skaberne bag filmen har alligevel været dygtige nok til, at få os til at holde med de rigtige personer i filmen.
”Helt sikkert…måske” er ikke nær så vellykket som ”Love Actually” og ”Bridget Jones Dagbog” der deler bagmænd med ”Helt sikkert…måske”, men der er masser af charme at hente. Selvom instruktør, Adam Brooks, meget gerne vil sætte sin film ind under kategorien ”romantisk komedie” er der ikke meget komedie over ”Helt sikkert…måske”. Det gør dog ikke så meget, da historien – på trods af enkelte unaturlige og følelsesladede scener – holdes nede på et plan hvor alle kan relaterer til situationerne. Et plus er de enkelte referencer til New Yorks udvikling gennem de sidste 16 år, hvor der ganske fint flettes små historiske anekdoter ind i handlingen.
Der skal vindes kvindehjerter for at få biografgængere til at spenderer penge på denne film og der mangler lidt mere kød på historien, selvom det på papiret lyder meget lovende og originalt. Hverken historien eller karaktererne kommer ind under huden og uden store smil og enkelte tårer i øjenkrogen fejler romantiske historier.
”Helt sikkert…måske” kan godt anbefales, men filmen vil hurtigt gå over i glemmebogen.
