Skriv en kommentar
Ægteparret Lars (Mikael Persbrandt) og Susanna (Lena Endre) er det lykkelige par, der har været samme på papiret i tyve år.
Tilsyneladende, ligeså lykkeligt, deres bedste vennepar Ann (Maria Lundqvist) og Ulf (Jakob Eklund), der også har kan fejre deres tyve års dag.
De mødes ofte til de berygtede par middage, hvor rammerne er sat med gode årgangsvine, arkitekttegnede møbler og franske gourmet mad.
Under en af disse liflige sammenkomster, beretter Susanna om en kollega, der har været sin kone utro. Og hun går ind for utroskab til Lars store forundring, hvis ægteskabet havner i en mur mod ensomhed. Hvilket igen ryster ham.
Ulf samtykker hurtigt, og for ham, er utroskab kun spænding (hvilket Lars har fået oplyst i al fortrolighed). Susanna og Ulf finder hurtigt sammen i en flirt ude i køkkenet, tilbage sidder Lars med Ulf´s kone Ann, begge med en fælles følelse af uro og at de slet ikke har kendt deres virkelige ægtefælle. Et dramatisk opgør følger der vender op og ned på det hele.
Instruktøren Simon Staho har allerede markeret sig med sine dystre fortællinger (”Dag Og Nat”, ”Bang Bang Orangutang” og ”Daisy Diamond”), og her med dette Bergmanske kammerspil, er de igen de mørke kræfter der er i udspil.
Instruktørens ønske med filmen var at udstille utroskab, som et nyt perspektiv gennem et tilsyneladende velfungerende parforhold, og hvordan det kan så giftens frø, hvor det virkelig betyder noget, og går på tværs af ægteskab og venskab.
Det er igen glimrende spil af Stahos egen husalf Mikael Persbrandt (uforglemmelig i ”Dag Og Nat”) og i særdeleshed en forrygende Lena Endre, hvor flere priser bør vente på hende.
Filmen er ganske velfungerende, men flader alligevel ud, virker en anelse for klichépræget, men i anden halvdel af ”Himlens Hjerte” tager den lige spadestikket dybere, og hans close-up fotografering giver det hele nærvær.
