Skriv en kommentar
Det bliver bedre i morgen:
”Himmelfalds” fortæller er Reidar, som ved en hel del om astronomi. Han bekymrer sig om sine medmennesker, spørger konstant om de er okay, men som han gentager for sig selv: ”Det bliver bedre i morgen”. Og filmens plot styrer da også i den retning.
Filmen kredser om Reidar og Juni, og inddrager omkring dem en række andre sære eksistenser på Sollighøgda psykiatriske afdeling. Reidar spilles overbevisende af Kristoffer Joner, og den berøringsangste Juni spilles fremragende af Maria Bonnevie (Jeg er Dina). Juni er ikke bare berøringsangst, hun slår alle, der kommer for tæt på. ”Det er patologisk”, siger hun. Derudover forsøger hun på alle tænkelige måder at begå selvmord, selvom den småforelskede Reidar prøver at overtale hende til at lade være. ”Det er bedre at vente, for alting bliver bedre i morgen”.
Sære eksistenser:
Vi griner af filmens sære eksistenser, som måske ikke er så sære endda, men bare følsomme mennesker, der funderer over livets konsekvenser. Dermed bruger filmen dem til at pakke et alvorligt budskab ind i humor: en burmeser der opdager, at det er alt for svært at spille maniodepressiv eller grænsepsykotisk, selvmordsplagede Juni, Reidars mor der bager sko og lufter sin døde hund, den impotente psykiater Johannes (Kim Bodnia) mv. De er alle sammen gale på deres egen måde, eller også er det bare verden, der er gal.
Debut:
Filmen er Gunnar Vikenes spillefilmsdebut, og den fanger os. Den er til at smække benene op, tænde stearinlysene og hygge. Humoren er underspillet, figurerne deres helt egne, og filmen er med et enkelt ord underfundig. Og den skal ses på disse præmisser. Enkelte steder går den i stå, og billeder af figurer der stirrer ud i luften, skal pludselig sige mere end tusind ord og handling. Kort sagt er fremdriften ikke alle steder lige stærk, og den skal bæres af tilskuerens velvilje mod det underfundige univers. Derudover er de stærke skuespilpræstationer dog en af filmens forcer, og den er helt klart værd at se.
Ekstra-materiale:
På DVDen medfølger et væld af ekstra-materiale. Bl.a. er der flere fraklip, som f.eks. når Kim Bodnia glemmer at trække håndbremsen, og bilen lige så stille triller væk! En ekstrabonus er de to kortfilm ”Digre Daier” og ”Kinobilletten”, som også er instrueret af Gunnar Vikene, og som udstråler samme underfundighed og hjertevarme. Derudover indeholder ekstra-materialet fraklippede scener, bag kameraet dokumentar, filmmusik, interview, kommentarspor mv. Ekstra-materialet får 6 stjerner.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Sandrew Metronome.
