Skriv en kommentar
En rigtig thriller instrueret af franskmanden Dominik Moll, som med dette udspil har været forbi Alfred Hitchcock og Claude Chabrol. En ikke typisk fransk film, hvor scenen foregår ved alperne.
En familie, faren bag rettet med tre skrigende unger på bagsædet, en lettere frustreret kone ved siden, er på vej til deres fritidshus, et rigtigt håndværkertilbud, er blevet købt for at de kunne slappe af og komme væk fra det kaotiske liv, men som bare ved alle dets mangler har kastet mere brænde på bålet. På vejen må de gøre hold på en tankstation, hvor manden, Michel møder en fra sin gymnasietid, for ca. 15 år siden. Han præsenterer sig som Harry, men det siger ikke Michel noget. Harry, med en formue der synes ubegrænset, insistere dog på at dette møde skal fejres på en eller anden måde, og ham og kæresten tager med op til Michel og hans kones fritidshus. Situationen drejes over i det mere og mere personlige og tilspidses, da Harry ordret kan citere et digt som Michel skrev i gymnasiebladet, som digte nu skrives når man ikke er ældre.
Man sidder med fornemmelsen, at det kan udvikle sig, og ganske rigtigt, kommer Harrys beundring overfor Michel mere og mere frem, til det grænseoverskridende, som en ubetvinget fan, der vil gøre alt for sit forbillede, også uden at spørge. Endnu en vaskeægte psykopat, som ligner mors dreng, og så har Harry en uhørlig ro og charme, som folk naturligt falder for, desværre kan han ikke holde den gående i så lang tid, og heldigt nok for filmen, der fanger en fra starten.
Man sidder godt oppe i sædet, idet filmen virkelig har de virkemidler der skal til for at gøre sig til i thrillergenren. Specielt det meget realistiske, hverdagsagtige univers man følger de forskellige personer i, og deres troværdige roller, giver uhyggen et ekstra skær.
Dominik Moll blander i enkelt tilfælde en surrealistisk drøm ind i filmen, og slipper særdeles godt fra det. Sergi Lopez som Harry, er filmens store oplevelse, men de andre følger flot med, Michel som faren, spillet af Laurent Lucas, der har svært ved at magte presset, med et par meget påtagende forældre i baggrunden, tror man på, med sit lettere naive udtryk og frustreret kropsprog.
Man ser allerede frem med forventning til Moll´s næste filmiske udslip.
Sergi Lopéz vandt en statuette i Frankrig, for sin præstation.
