For snart 10 år siden udkom “Hitman”. Kritikerne haglede den ned, men globalt set var den en nogenlunde succes hos publikum. Dog ikke en stor nok succes til, at man ville fortsætte franchisen. “Hitman” var dog ikke en titel, filmselskabet var beredt til at give slip på, og da et nyt succesfuldt spil blev udgivet, var det kun naturligt, at prøve med endnu en udgivelse i filmform. “Hitman” hører dog fortsat bedst til på spilmarkedet, for “Hitman: Agent 47” er utroligt nok endnu værre end den første film.
Uden at være en direkte efterfølger til den første “Hitman”, er “Hitman: Agent 47” befriende undtaget en introduktion til karakteren. Både manuskriptforfatteren og instruktøren går ud fra, at vi efterhånden har et minimalt kendskab til Agent 47. Dog kommer der lidt forklaringer undervejs, så selv hvis du slet ikke kender til karakteren, kan du stadig roligt følge med. Dog vil jeg anbefale dig ikke at gøre det, for det her er et makværk af dimensioner. Alt går galt lige fra starten af - Rupert Friend fra “Homeland” er et elendigt valg som Agent 47, da han ganske naturligt udstråler varme som karakteren ikke besidder. Filmen er hovedsageligt action. Jeg tror over halvdelen af filmen er rene actionscener, og selvom dette lyder tiltalende som en oplagt drengerøvsfilm, er al filmens action uengageret og blottet for kreativitet. Ikke nok med det, er det både klippet og filmet i så forvirrende et tempo, at man nok lige skal huske at have en brækspand klar. Bliver denne spand ikke sat i flittigt brug pga. de filmtekniske virkemidler, kan man jo så brække sig over filmens plot. Plottet er spinkelt, ligegyldigt og udelukkende formet som katalysator for flere actionscener. Jeg har lige set filmen, og må erkende, at jeg knap nok kan huske, hvad den handlede om. Noget om at Agent 47 pludselig udvikler en samvittighed under et snigmord, og beslutter sig for at tage kampen op mod organisationen over ham. Klichefyldt og åndssvagt.
Meget kan man lære af “Hitman: Agent 47”, men den vigtigste lære må være, at undgå Skip Woods fremtidige film. Manuskriptforfatteren, der også skrev den første “Hitman”, har nemlig ødelagt mere end blot denne franchise - han stod også bag bl.a. “X-Men Origins: Wolverine” samt “A Good Day To Die Hard”, og vi kan da ærlig talt ikke blive ved med at tilgive ham. Lad os allesammen tie manden ud af Hollywood og boycotte samtlige af mandens fremtidige film. Måske er “Hitman: Agent 47” ikke verdens dårligste film, men så igen… måske er den.
Billede & Lyd - 4/6
Billedet ser glimrende ud. Masser af detaljer, nærmest intet støv eller støj. Faktisk kan man kun klandre det for, at være decideret anonymt, da farvepalletten virker alt for uinspireret. Lyden er en anelse mere mangelfuldt. Baghøjtalerne sker der generelt ikke meget i, og generelt mangler der en del bas i både musik og lydeffekter. Dialogen går dog skarpt igennem.
Ekstramateriale - 2/6
De slettede scener er slettet af en grund. Jeg så gerne filmen klippet endnu mere ned, da den føles lang som den er. En håndfuld featurettes på sammenlagt en halv times tid består hovedsageligt af rygklapperi, og kan snildt skippes. En hit-tæller der tæller filmens drab, kan aktiveres under hele filmen, og det gør faktisk filmen en anelse mere underholdende, da der pludselig er et eller andet at holde øje med. Derudover er der nogle storyboards og trailers.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Fox-Paramount