Skriv en kommentar
I "Hollywood Ending" spiller Woody Allen filminstruktøren Val Waxman, der engang var en anerkendt New York’er instruktør, og lykkeligt gift med den smukke Ellie (Téa Leoni). Men det var dengang. For eks-konen er nu forlovet med hot-shot filmproduceren Hal (Treat Williams) i Hollywood, og Val er degraderet til at instruere halv-dårlige tv-reklamer. Endelig en dag får han via eks-konen et tilbud om at instruere en stor Hollywood-film, der vil sikre hans comeback og genskabe hans før så gode remome. Men så indtræffer katastrofen. Val rammes af pludselig psykosomatisk blindhed, som følge af sin præstationsangst.
Val ser det som en fallit-erklæring at sige nej tak til at instruere denne blockbuster film, derfor beslutter han og hans agent, at han skal forsætte indspilningerne, som om intet er hændt. Men det er selvfølgelig vanskeligt – for ikke at sige umuligt – at undgå at ingen på settet opdager, at instruktøren er blind. Ikke desto mindre handler hele filmen stort set om netop at undgå dette, og Val instruerer filmen i blinde.
Lad os en gang for alle slå det fast: Woody Allens filmproduktioner er ikke, hvad de har været, og det på trods af - eller måske netop derfor - at det hele er så velkendt.
For Woody Allen spiller den sædvanlige rolle som den paranoide, kværulerende, neurotiske, hypokondriske forsmåede kunstner. Og så er han selvfølgelig omgivet af smukke kvinder filmen igennem, der alle synes han er ualmindelig interessant og kaster sig over ham, mens referencerne til diverse filmklassikere og store filminstruktører flyver gennem luften. Og så selvfølgelig de mange intelligente og pudsige punch-lines serveret med et glimt i øjet. Det er for så vidt meget godt. Men Hollywood Ending er bare ikke en god film. Woody Allen er næsten en parodi på sig selv, og det er lidt trist at se på. Desuden spiller han så neurotisk, at man får stress af at se på ham.
Filmens falde-på-halen set-up med den blinde filminstruktør køres for langt ud og det er simpelthen ikke særlig sjovt.
Hollywood Ending er en bleg skygge af den type Hollywood-film, som den netop skal forestille at give et kritisk, satirisk billede af. Desuden er ideen om en meta-filmiske komedie - når film handler om at lave film - ikke specielt originalt eller spændende bygget op her.
Et par gode grin og sjove situationer undervejs samt en velskrevet dialog haler filmen op til middel, men alt i alt en skuffende film.
Den sidste stribe af letfordøjelige komediefilm fra Woodys hånd, så som Curse of the Jade Scorpion og Small Time Crooks, har alle været middelmådige i hvert fald i forhold til Woody Allen-standarder. Men Hollywood Ending er så absolut den ringeste til dato.
Måske er det fordi han producerer en film om året (mindst!), eller fordi han efterhånden er en ældre herre, og det bliver sværere og sværere at acceptere ham sammen med alle de unge, smukke kvinder.
Et sted i filmen siges det, at filminstruktører, der kun laver film for deres egen skyld og ikke tilgodeser publikums interesser, kan sammenlignes med onani. I så fald må Hollywood Ending bestemt betragtes som sådan!
